Kom til erhvervsdialog og nytårskur med Rudersdal Kommune
Mangel på arbejdskraft og grøn omstilling er aktuelt for alle brancher i Danmark. Derfor inviterer Rudersdal Kommune det lokale erhvervsliv til arrangementer med inspiration og dialog om fremtidens arbejdskraft og bæredygtig forretningsudvikling. Den 26. januar 2023 kan du både komme til erhvervsarrangement med Connie Hedegaard og umiddelbart efter til nytårskur.

Grøn omstilling med nye kompetencer og møde med Connie Hedegaard
Kom både til nytårskur og erhvervsarrangement hos DTU Science Park i Hørsholm den 26. januar.
Hvordan skaber vi de gode rammer for et bæredygtigt erhvervsliv i Rudersdal? Hvilke partnerskaber giver mening, så vi sammen får succes med den komplekse klimadagsorden og de grønne løsninger?
Du kan møde gæstetaler Connie Hedegaard, som er formand for den grønne tænketank Concito og forhenværende EU-klimakommisær og minister.
Connie Hedegaard er kendt for at være skarp og oplysende i sin formidling af den nyeste viden om klimaudfordringerne, og hun giver sine bud på, hvad politikere, erhvervsliv og institutioner kan gøre i partnerskaber for klimaet.
Du også møde Annemarie Meisling, som er bæredygtighedsdirektør for den globale Rudersdal-virksomhed Chr. Hansen, der er kåret som en af verdens mest bæredygtige virksomheder. Dall Energy kommer også og giver inspiration og fortæller om deres konkrete erfaringer med grønne kompetencer. Du får også lejlighed til at høre om borgmesteren fortælle om kommunens netop vedtagne klimahandlingsplan, hvor også erhvervslivet har en aktiv rolle.
DeltagerDanmark faciliterer dialogen denne eftermiddag. Så vi tør godt love nogle spændende timer med inspiration og dialog om klima, grønne kompetencer og partnerskaber.
-
Erhvervsarrangement med Connie Hedegaard kl. 14.00 - program
-
Nytårskur med reception og prisuddeling kl. 17.00 - program
-
Tilmelding til et eller begge arrangementer
-
Supplerende materiale til inspiration
Erhvervspanel 2022 - Sammen om fremtidens arbejdskraft og grønne kompetencer
-
Kommune og erhvervsliv i dialog
Rudersdal Kommunes erhvervsstrategiske tema i 2022 'Sammen om fremtidens arbejdskraft' er baseret på input fra Erhvervspanel 2021. Her deltog omkring 100 af kommunens virksomheder i involverende dialoger med input og løsningsforslag til, hvordan de bedst kan kan drive og optimere en virksomhed i samspil med Rudersdal Kommune.
Sammen om fremtidens arbejdskraft har tre overordnede temaer:
- Alle skal med
- Unge godt på vej
- Grønne kompetencer
*Topbillede bragt med tilladelse fra Flowering.
Inspirationsmøder
Efterår og vinter 2022/23 inviterer Rudersdal Kommune i samarbejde med bl.a. Væksthuset og DeltagerDanmark erhvervslivet inden for, til dialog om fremtidens arbejdskraft. Vi har både fokus på de rekrutteringsudfordringer, som stort set alle brancher står overfor og på grønne kompetencer.
Inspirationsmødernes formål er at skabe dialog om de udfordringer, som virksomhederne oplever lige nu, men de skal også give bud på løsninger på, hvordan kommune, erhvervsliv og andre aktører kan gå sammen om at sikre de bedste og mest bæredygtige vilkår for virksomhederne i kommunen.