Energioptimering i dit hjem

Hvis du energioptimerer dit hjem, har det som oftest flere positive effekter:

  • Bedre indeklima og dermed mere komfort i hjemmet.
  • Besparelser på vand, varme og el-regning.
  • Alt efter typen af renovering og hvilken type bolig du bor i, kan dit hjem potentielt også opnå en bedre energimærkning.

Derudover spiller dit energiforbrug og energikilderne i dit hjem også en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det er nemlig i de private husholdninger, der bliver brugt mest energi i Rudersdal Kommune, og skal vi sænke udledningen af CO2, skal vi bruge mindre energi og grønnere energi.

Muligheder for at energioptimere i hjemmet

Der er mange måder at energioptimere dit hjem på, afhængig af økonomiske forhold, boligens type, placering og meget andet. Nedenfor har vi samlet et overblik over dine muligheder og links til, hvor du kan læse mere. 

 

Gode råd er gratis

Få inspiration og gratis råd om energioptimering på disse sider: 

sparenergi.dk​

energitjenesten.dk​

bolius.dk​

ens.dk​

Vælg et område, du vil undersøge

Opvarmning
Solceller
Energivenligt byggeri
Energirenovering

Få uvildig rådgivning

Energitjenesten.dk tilbyder BedreBolig-rådgivere, der kan rådgive og udarbejde en BedreBolig-plan efter besøg i din bolig. På Energistyrelsens side sparenergi.dk kan du finde råd og vejledning i forhold til energioptimering af din bolig, og du kan også få personlig rådgivning af deres eksperter.

Energitjenestens energitjek til boligejere

Kontaktside for rådgivning om energi i boligen (SparEnergi.dk)

Tilskud og fradrag

Frem til 2020 kan du søge om tilskud, rådgivning og faglig bistand hos energiselskaberne til energiprojekter i dit hjem, men det er vigtigt, at du søger, inden du går i gang. Undersøg også gerne forskellige energiselskaber, da deres udbud og tilskud varierer.

Om tilskud og fradrag (Energihjem.dk)

Med håndværkerfradraget kan du trække arbejdsløn til energiforbedringer af din bolig fra i skat. Det er dog ikke alle typer af energiforbedringer, der er dækket.

Om håndværkerfradraget (skat.dk)

Håndværkerhjælp med fokus energirigtige forbedringer

På energitjenestens håndværkerliste kan du se, hvilke håndværkere der kan hjælpe dig med energirigtige forbedringer i hjemmet.

Håndværkerliste ​(energitjenesten.dk)

Til forside for grøn omstilling.