De talende monumenter
I Rudersdal finder du mange monumenter rundt omkring rejst for at mindes personer og begivenheder. Du kan ringe til en række af monumenterne og hører historien bag.
Når du bevæger dig rundt i Rudersdal, vil du, om du færdes i byerne eller i naturen, møde nogle af de mange monumenter, der er med til at fortælle vores lokale og nationale historie; monumenterne er med til at vise, at historien findes over alt.
26 historiske minder og monumenter er udstyret med et telefonnummer eller en QR kode, som du kan ringe til for at høre mere om historien bag. QR-koderne kan scannes med din mobil, og du vil få en uddybende fortælling om netop det monumenter du står foran.
De talende monumenter
- Johan Mantzius, skoleleder, v. Kulturcenter Mantziusgården
- F.C. Sibbern, filosof, Præstegårdslunden i Birkerød
- Henrik Gerner, præst og modstandsmand, Majpladsen ved Birkerød Kirke
- Selvmorderstenen, v. Birkerød Gl. Præstegård.
- Mindestenene på Høbjerg for Christian X og Befrielsen
- Kaptajn Mollerup, frihedskæmper, på Høje Sandbjerg
- Ib Laderriere, frihedskæmper, v. Agersø
- Gunnar Alsvold, frihedskæmper, v. Hørsholm Kongevej
- Leif Schiønnemann, frihedskæmper, v. Hørsholm Kongevej
- Marmillodstenen, vejingeniør, v. Rudegård Vejgaffel
- Søjlen til Ære for Handel og Søfart, v. Næsseslottet
- Eremittens Farvel, v. indgangen til Næsseskoven
- Venskabsmonumentet v. porten til Næsseslottets park
- Axel Jernith, frihedskæmper, Vejlesøvej overfor nr. 52
- Genforeningsstenen v. Rådhuset på Øverødvej til minde om genforeningen med Sønderjylland i 1920
- Bystævnet i Øverød, på Øverødvej
- Søllerød Bybrønd v. Søllerød Gadekær
- Havarthigården, Øverødvej 6
- I.P.E. Hartmann, komponist, v. Nærum Gadekær
- Beens Bænk, kunsthistoriker og fredningsmand ved Strandmølleskrænten overfor Skodsborg Strandvej nr. 9
- Ib Gundelach, v. Skodsborg Kurhotel og Spa
- Frederik d. VII's grotte, v. Skodsborg Kurhotel og Spa
- Carl Michelsen, hofjuveler og fredningsmand, Skodsborg Stationsplads
- Carls Kilde i Enrumskoven, sti fra Trørødvej over for Vedbæk Gl. Skole
- Suhms Kilde
- Genforeningsmonumentet ved Langedam
Du kan printe vores folder og tage med. Folderen kan også hentes på Rudersdal Bibliotekerne.
Gå i naturen og oplev kulturen

Partnerskabet om bevaring af historiske monumenter
Der foregående løbende en registring og et arbejde med at sikre de mange monumenter rundt om i Rudersdal. I et partnerskab med to lokalhistoriske foreninger, Birkerød Lokalhistoriske forening og Arkiv og Historisk-topografisk selskab for Søllerødegnen, arbejder Rudersdal Kommune med at bevare monumenterne for eftertiden og formidle den kulturhistorie som vi er omgivet af.