Anbefalinger for at undgå smittespredning

Hold dig løbende opdateret om, hvordan coronavirus har indflydelse på dig som borger i Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune følger vi nøje regeringens initiativer i forbindelse med Coronavirusens udbredelse.  

Flere af initiativerne er enkle og umiddelbare at forstå og følge - fx anbefalingen om allerede fra torsdag at holde børn hjemme hvis det er muligt, samt at alle offentligt ansatte i videst muligt omfang skal arbejde hjemmefra fra fredag d. 13. marts.

Der er dog også en række forhold og anbefalinger, der skal udfoldes og konkretiseres. Det gælder fx afgrænsning af kritiske funktioner, etablering af nødpasning af børn m.m. Netop derfor har regeringen valgt, at nogle initiativerne først sættes i gang fredag - og nogle mandag. Dermed har vi som kommune tid til den nødvendige forberedelse. Kommunens kriseberedskab er i fuld gang, og alle arbejder hårdt på at få løsninger på plads hurtigst muligt.

Mere information

Følg med på den nye fælles hjemmeside for myndighederne:

coronasmitte.dk

Se spørgsmål og svar om coronavirus på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

www.sst.dk/corona

HOTLINE

Raske borgere, som har spørgsmål om coronavirus, kan kontakte Sundhedsstyrelsens nyligt oprettede coronahotline på tlf. 70 20 02 33.

Er du syg, skal du ringe til din læge eller til 1813.

Hvis du er rask – beskyt dig selv for at beskytte andre

Følg rådene om at blive hjemme, vaske hænder ofte og grundigt, vise hensyn til over for andre og begrænse fysisk kontakt og sociale aktiviteter.

Hvis du er syg

Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse – bliv hjemme, indtil du er rask

Hold afstand til dine nærmeste, og undgå kontakt med andre uden for hjemmet.

Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage – ring til lægen eller 1813

Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.