Er du på barsels- eller forældreorlov med en mindre søskende, tilbyder Rudersdal Kommune deltidspladser for allerede indskrevne børn i både kommunale, selvejende og private daginstitutioner samt i kommunal dagpleje.
RETNINGSLINJER FOR ANVENDELSE AF DELTIDSPLADSER
En deltidsplads fastlægges til tidsrummet 8:45-14:45 alle hverdage. På den måde kan barnet deltage fra starten i det planlagte pædagogiske arbejde i børnehusene og det sikrer, at barnet kan skabe legerelationer med de øvrige børn i børnehuset.
Tidsrammen gælder for alle børn, der ønsker deltidsplads. Det enkelte børnehus vil føre kontrol med, at de tidsmæssige rammer overholdes.
ANSØGNING OM DELTIDSPLADS
Du skal sende en sikker mail med ansøgning om deltidsplads til Pladsanvisningen senest én måned før den ansøgte periodes start.
Mailen skal indeholde datoer for den ønskede periode for deltidspladsen. Perioden skal begynde den 1. i måneden og slutte den 15. eller sidste dag i måneden.
Du skal i forbindelse med ansøgningen dokumentere, at du holder barsels- eller forældreorlov på det tidspunkt, hvor du ønsker at få tilbudt deltidspladsen.
Deltidspladsen gives for én sammenhængende periode pr. barn.
OPSIGELSE OM AFTALE OM DELTIDSPLADS
Ønsker du at opsige aftalen om en deltidsplads, før den aftalte periode udløber, skal du gøre det senest en måned før fraværsperioden ophører og til udgangen af en måned.
Vær opmærksom på, at din ret til en deltidsplads bortfalder, hvis du afbryder din barsels- eller forældreorlov, eller hvis din orlov på anden vis ophører. Dit barn kan dog beholde deltidspladsen, hvis din orlov afbrydes af en periode på mindre end fem ugers varighed ved eksempelvis ferie.
TAKSTER
Se takster for deltidspladser