Vi har alle et ansvar for den grønne omstilling

Grøn omstilling i Rudersdal er et fælles ansvar, hvor alle spiller en rolle. Borgere, virksomheder og kommunen. På denne side kan du orientere dig om hvordan du som borger, eller I, i jeres virksomhed, kan bidrage til den grønne omstilling i Rudersdal Kommune. Det er også på denne side, at du finder information om kommunens initiativer og indsatser for den grønne omstilling.

 

Hvorfor grøn omstilling

Det kan du gøre som borger

Som borger har du mange muligheder for at tage del i den grønne omstilling. Du kan energioptimere dit hjem, sortere dit affald, bruge kollektiv trafik eller tage cyklen til og fra arbejde. Læs mere om dine muligheder nedenfor.

Energioptimer dit hjem
Sorter dit affald
Tag cyklen og brug kollektiv transport

Det kan I gøre i jeres virksomhed

Som virksomhed har I mange muligheder for at tage del i den grønne omstilling. Gennem omstilling til en mere bæredygtig forretningsmodel og miljørigtige certificeringer, skift af lyskilder i jeres lokaler, investeringer i at udnytte restvarme fra produktionen og meget mere.  Læs mere om jeres muligheder og bliv inspireret nedenfor.

Bestil et Grønt Besøg
Sortér jeres erhvervsaffald
Spar på energien
Tænk i cirkulær økonomi
Producer grønne produkter og vis det til forbrugeren
Sæt jeres miljøarbejde i system
Foretag miljøbevidste indkøb
Søg tilskud til grønne ideer i fødevaresektoren

Det gør Rudersdal Kommune 

Siden vi udarbejdede den første klima- og energipolitik for Rudersdal Kommune i 2009 har vi arbejdet med grøn omstilling.

Vores mål er, at vi sammen -borgere, virksomheder og kommune, arbejder hen imod et Rudersdal, hvor hverdagsliv og vækst tager udgangspunkt i grønne løsninger og bæredygtig udvikling. 

Med fokus på pesiticidfri naturpleje,  investeringer i grøn og vedvarende energi,  CO2-venlige transportmuligheder og opbakning til grøn vækst i det lokale erhvervsliv, er vi allerede godt igang. Læs mere om hvad vi gør for at skabe grøn omstilling i Rudersdal Kommune i nedenstående afsnit og fold-ud menuer. 

Vi opfordrer til energioptimering og har fokus på at overgå til vedvarende energikilder

I Rudersdal Kommunes egne bygninger har vi investeret i systemer og energiløsninger, der fra 2009  til 2015 har minimeret kommunens egen CO2-udledning med over 23%. Vi fortsætter energieffktiviseringen med en forventning om at reducere  CO2-udledning fra egne bygninger med yderligere 15%, inden udgangen af 2021.  ​

Gennem vores gratis tilbud  til lokale virksomheder, kaldet Grønne Besøg , hvor vi blandt andet faciliterer muligheden for at være med i længerevarende projekter om energioptimering, opfordrer vi lokale virksomheder til at tænke energioptimering ind i deres forretning. ‌Læs mere om Grønne Besøg‌.

Vi opfordrer borgere til at energioptimere deres hjem, - både med små investeringer, som fx energirigtig belysning, men også ved at overveje energibesparende og grønne løsninger, når der skal istandsættes og vælges varme- og energikilder. Læs mere på siden Energioptimering i dit hjem.

I Rudersdal Kommune arbejder vi desuden med strategisk varmeplanlægning, som skal bane vejen for overgangen til en fremtidig grøn energiforsyning. 

Med indførslen af den nye affaldsordning for genanvendelige affaldstyper, som udrulles fra sensommeren 2019 frem til slutningen af 2020, vil fjernvarmen desuden blive grønnere. Med den nye affaldsordning vil alle husstande og kommunale insititutioner fra 2020 sorterer de genanvendelige affaldstyper fra deres restaffald. For fremtiden bliver det hentet helt tæt på, eller ved den enkelte bolig og institution. Det betyder at langt flere genanvendelige ressourcer ikke ryger med i restaffaldet, som der produceres fjernvarme af. I stedet kan ressourcerne genavendes. 

Læs mere om udruldningen af ‌den nye affaldsordning.‌

Læs mere om de energioptimeringsindsatser vi har igangsat i fold ud menuen nedenfor.

Energioptimeringsindsatser vi har sat igang

Energioptimering i kommunens bygninger
Centralisering af energidata skaber nye muligheder for energioptimering
Fjernstyring af varme og ventilationsanlæg med hjælp fra CTS-anlæg
Datadrevet energiledelse af ventilationsanlæg
Udskiftning af gadelys fra gammeldags pærer til LED sparer strøm
Strategisk varmeplanlægning
Hvad har vi sparet med energioptimeringsindsatserne?

Med ovenstående tiltag støtter Rudersdal Kommune FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder specifikt verdensmål 7. ‌ ‌Læs mere om vores arbejde med FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.‌

 

TIL OG FRA ARBEJDE

I Rudersdal er den gennemsnitlige pendlerafstand på 18,6 km om dagen.

Pendler du de 18,6 km i en Peugeot 208 udleder du 1,55 kg CO2 pr. dag og 7,73 kg. CO2 om ugen.

I alt udleder indbyggerne i Rudersdal, der tager bilen på arbejde, 86,74 ton CO2 om ugen alene ved at pendle.

Vi har fokus på transportløsninger der mindsker kommunens samlede CO2-aftryk

Da især privatbilisme står for en stor del af den samlede CO2-udledning i Rudersdal, skal det  være nemt, oplagt og sikkert at tage cyklen og bruge offentlig transport. Derfor har vi opført nye cykelstier og optimeret eksisterende cykelstier. Vi har årlige kampagner, der opfordrer borgere til at tage cyklen til og fra arbejde og huske trafiksikkerheden. For de mindste borgere er trafiksikkerhed på cyklen på skoleskemaet og med legepladsen Cykelmyggens Cykellegeplads ved Trørødskolen, er der altid mulighed for at få trænet trafikfærdighederne, inden man tager en af de mange cykelstier i Rudersdal i brug.

Udover at udvide og forbedre vejene for det grønneste alternativ til bilen, har vi til stadighed fokus på den kollektive trafik og at sikre gode forhold for skift fra en transport form til en anden ved de kollektive knudepunkter . Vi har opført flere cykelparkeringspladser ved Birkerød Station, så skiftet fra cykel til kollektiv trafik er nemt og bekvemt, der er kommet el-ladestandere til elbiler ved flere stationer, og der er desuden registreret nye samkørselspladser, under  renovationens af Kystbanen i 2018. Vi støtter desuden fortsat Movias omlægning til eldrevne busser.  Læs mere om indsatserne i fold-ud menuen nedenfor.

Det gør vi for at du vælger den CO2-venlige transportmulighed

Støtte til grønnere offentlig transport
Nye ladestandere til elbilen tæt på den offentlige transport
Opfordring til at køre sammen til og fra arbejde
Vi har opført flere og bedre cykelstier
Mere plads til pendlercyklerne ved Birkerød Station
Kampagner minder dig om at tage cyklen og cykle sikkert
Cykelprøver og sikker trafikadfærd på skoleskemaet

Med ovenstående tiltag støtter Rudersdal Kommune FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder specifikt verdensmål 3, 9 og 11. ‌Læs mere om vores arbejde med FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.‌

Vi går forrest med pesticidfri naturpleje til gavn for biodiversiteten og grundvandet 

Den grønne omstilling er i høj grad afhængig af at vi ændrer vaner, forbrugsmønstre og porduktionsmønstre. Gennem de seneste  år har Rudersdal Kommune derfor haft fokus på at forvalte de kommunale naturområder på en måde, der kan stå som en godt eksempel for haveejere og foreninger, der gør brug af grønne arealer. 

Udover at vi plejer naturen med fokus på at opretholde en artsrig vegetation, har vi indgået et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Novafos og Birkerød Vandforsyning, om at arbejde os hen imod et giftfrit Rudersdal,  hvor pesticider ikke er velkomne på kommunale grønne arealer og i naturen.  Samarbejdet har både fokus på at sikre biodiversiteten og grundvandet. Du vil i efteråret 2019 kunne læse mere om det nye samarbejde her på siden.

Læs mere om ‌hvordan vi plejer naturen.‌

I Rudersdal Kommunes Kommuneplan 2017 kan du desuden læse mere om hvordan vi arbejder med vand og klimatilpasning og natur og landskab.

Gå til Rudersdal Kommunes Kommuneplan 2017.​

Med ovenstående tiltag støtter Rudersdal Kommune FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder specifikt verdensmål 15. ‌Læs mere om vores arbejde med FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.‌

 

Rudersdal Kommunes klima- og energipolitik

Rudersdal Kommune har siden 2009 haft en klima- og energipolitik. Politikken tager udgangspunkt i de nationale målsætninger om at Danmark skal være uafhængige af fossile brændsler, det vil sige kul, olie og gas, som energikilde i 2050. I stedet skal vi omstille vores energiforsyning, så den baseres på vedvarende energikilder. Desuden har danmark forpligtet sig overfor EU og FN, til at reducere udledningen af drivhusgasser betydeligt i forskellige energitunge sektorer frem til 2020 og 2030. Hvis danmark skal leve op til sin forpligtelse, skal alle kommuner og disses borgere og  erhvervslivet bidrage.

Rudersdal Kommunes klima- og energipolitik er kommunens politiske agenda for hvordan Rudersdal Kommune tager medansvar for at mindske CO2-udledningen og hvordan vi overgår til grønnere energiforsyning. 

Læs Rudersdal Kommunes klima- og energipolitik

 

Vi har FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling som rettesnor for den fremtidige politiske dagsorden

Udover de indsatser vi allerede nu har for grøn omstilling i Rudersdal, som er baseret på klima- og energipoltikken, har kommunalbestyrelsen lavet en lokal Agenda 21-strategi. Agendaen er baseret på FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og er en del af strategien for den langsigtede udvikling af Rudersdal Kommune, Planstrategi 2019. FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er dermed sat på den politiske dagsorden. 

Du kan læse mere om Lokal Agenda 21 og se den nuværende Kommuneplan 2017 via nedenstående links. 

Lokal Agenda 21. ​​

Se Kommuneplan 2017.​

‌Læs mere om vores arbejde med FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.‌