Hop til hovedindhold

Vi arbejder for et giftfrit Rudersdal

Find råd og vejledning til hvordan du kan være med til at støtte op om et giftfrit Rudersdal.

Rudersdal Kommune skal være giftfri. Derfor driver vi nu 10 mio. m2 naturarealer, grønne områder og udenomsarealer uden brug af pesticider.

Gennem de seneste år har Rudersdal Kommune haft fokus på at forvalte de kommunale naturområder på en måde, der kan stå som et godt eksempel for haveejere og foreninger, der ejer eller gør brug af grønne arealer.

Med tiltaget "Giftfrit Rudersdal". som, er et samarbejde mellem Birkerød Vandforsyning, Novafos, Danmarks Naturfredningsforening og Rudersdal Kommune, vil vi desuden gerne opfordre til, at erhverv og borgere støtter op om et giftfrit Rudersdal. For grundvandet og naturens skyld.

Råd til giftfri havepleje

  • Det kan du gøre i marts til september

    Alger og flisepest

    Vil du af med alger på dine havefliser kan du strø fliserne med strandsand i et lag på ca. 1 cm., som du fejer frem og tilbage med en grov kost. Det skal have et par omgange før algerne giver op.

    En nem og hurtigt genvej er at bruge en terrassevasker som kobles på en højtryksrenser. Begge dele kan lejes i større byggemarkeder.

    Ukrudt i flisefugerne

    Har du ukrudt i fugerne mellem fliserne kan du hælde kogevand fra madlavning over dem. Det sprænger plantens celler så den ikke kan lave fotosyntese. Det samme sker, hvis du giver ukrudtet en tur med en ukrudtsbrænder. Du behøver ikke brænde planten helt af, men blot give den et par sekunder, så bladene ser slappe ud.

    Du kan rense fugerne fri for spæd ukrudt med en flise- eller fugerenser, eller et andet fladt krogformet redskab eller en smal stålbørste. Når du har fjernet ukrudtet mellem fugerne kan du bruge fugesand til at undgå nyt ukrudt.

    Fugesand har skarpe kanter, så det lægger sig godt fast mellem fugerne og vaskes ikke væk af regnen. 

  • Det kan du gøre i marts til oktober

    I plænen og bed

    Vil du af med mælkebøtterne i din græsplæne eller i et bed, er den bedste metode at grave planten op med rod. En planteske eller graveske kan sagtens bruges. Når du har fået mælkebøtten op med rod, træder du græsset på plads ved hullet i plænen. I bedet kan du sætte en prydplante eller dække hullet med jord.

    Har mælkebøtten sat blomst og dermed frøstand, så smid den i din beholder til haveaffald, så du ikke gør kompostbunken til dit nye mælkebøttebed. Frøstandene fra mælkebøtten er nemlig sejlivede. 

    Mellem fliserne

    Mælkebøtter mellem fliser kan du få has på med kogevandet fra kartofler eller pasta. Hæld det varme vand over planten. Du kan også bruge én ukrudtsbrænder men du behøver ikke brænde planten af. Det er nok at give den et par sekunder, så bladene bliver slappe og blancheres.

  • Det kan du gøre i marts til oktober

    Udmat kålen væk

    På områder hvor det er muligt at køre med plæneklipperen, kan du i foråret dræne skvalderkålen ihjel ved at slå området hvor det vokser en gang om ugen. Kålen vil bruge alt krudt på at sætte nye skud og uden at kunne danne fotosyntese i bladene dræner du over tid rødderne for energi. 

    På områder hvor du ikke kan komme til med plæneklipperen, som fx under en hæk, kan du slå den ned en gang om ugen med græstrimmer eller buskrydder.

    Grav en rende og stop rødderne

    Du kan afgrænse skvalderkålens invasion i nye retninger ved at grave render på cirka 25 cm dybde omkring det område, hvor den allerede gror. Kålens rødder gror vandret og ikke særlig dybt. 

    I køkkenhaven og på mindre arealer

    På mindre områder og i køkkenhaven kan du grave skvalderkålen op med rod. Brug en grev til at løsne jorden og sørg for at få alle rødder med, da små stumper rod er nok til at kålen skyder igen. 

    Større områder med skvalderkål

    Har du et større område med skvalderkål kan du lægge lystæt plastik eller et lystæt tæppe over området. Strø evt. jord, flis, sten eller lignende over den tætte plast og sæt fx krukker eller andet i området, så der tager sig pænt ud. Efter et par år under plastik vil skvalderkålens rødder være rådnet.

    Udkonkurrer kålen med en tidlig dækplante

    Har du fået nogenlunde bugt med skvalderkålen –både rødder og plante, kan du plante en tidlig eller stærkere bunddækkeplante ud, hvor skvalderkålen har vokset. Fx storkenæb eller lav kulsukker, som vil overtage jorden og udkonkurrere kålen.  

    Slut fred med din skvalderkål

    Du kan også vælge at slutte fred med skvalderkålen, der hvor det allerede gror. Betragt det som en solid bunddækkeplante og glæd dig over, at du kan bruge de spæde blade i pasta, salat og til at lave pesto.  Sørg for at slå græsset jævnlig hvor den gror så det ikke spreder sig yderligere.

    I sensommeren kan du plukke buketter af skvalderkålens blomster. Sørg for at plukke dem alle, så den ikke spreder sig yderligere via frø. 

  • Det kan du gøre i september-oktober

    Mod snegle, edderkopper og insekter

    Et pindsvin er ikke kun en hyggelig lille gæst i din have. Den kan faktisk også være med til at holde bestanden af snegle nede, da den foruden edderkopper, fugleådsler og insekter og laver, også spiser snegleæg.

    Inviter pindsvinene ind i haven med et varmt vinterhi 

    Hvis du vil have pindsvin i haven, skal der være gode levevilkår for dem. Om sommeren skal de have adgang til frisk vand, f.eks. i en underpotte, som stilles et stille sted i haven. Om efteråret og vinteren, skal der være en god vinterbolig for det lille nyttedyr.

    Et pindsvins vinterbo skal være  vind- og vandtæt, og gerne laves et uforstyrret sted i haven, hvor de ikke generes af mennesker, hunde eller ræve.

    Brug en gammel balje, en halv murerspand, en stor ituslået krukke eller lignende, som kan trykkes eller graves lidt ned i jorden. For at undgå at ræve eller hunde kan trænge ind i boet, skal åbning på baljen/krukken ikke være mere end 10 cm høj og bred. Sørg også gerne for, at der er et varmt dække i boet, af f.eks. tørre blade, inden du trykker krukken eller baljen ned i jorden. Brug sensommerens afklip og kvas og efterårets blade  til at dække hulen.

    Du skal ikke fodre pindsvin, men lad gerne en bunke kvas og grene, der kan fungerer som insektbo, ligge i nærheden af boet. Pindsvinene er også glade for, at der er vand i nærheden af deres bo, i en højde, som de kan nå. -Brug f.eks. en underskål, eller et gammelt fad, som du engang imellem kan fylde med postevand eller regnvand.  

    Det kan du gøre i februar og marts

    Mod insekter og larver

    Sæt fuglekasser op til blåmejse og musvit i februar og marts, og du vil få en ivrig hjælper mod insekter og laver i haven. Et kuld mejser spiser mellem 10.000 til 15.000 insekter under opfostring. Du kan finde guides på nettet til hvordan du bygger og placerer redekasserne, så dine nye venner har lyst til at flytte ind.

    Det kan du gøre i maj til august

    Mod bladlus

    Lav Mariehønehoteller nær de af dine prydplanter der er udsat for bladlus. Både mariehønelarven og mariehønen mæsker sig i lus.

    Larven af det lille grønne bevingede insekt guldøje er også en glubsk bladlusæder. Derfor kaldes den også bladlusløve. Du tiltrækker guldøjen ved at have fx honningurt i haven, hvis pollen og nektar den voksne guldøje foruden småinsekter også lever af.

    Mod snegle, mider og biller

    De små parasitorme nematoder kan hjælpe dig af med både biller, mider og snegle, som den inficerer med bakterier og dermed dræber. Herefter formerer den sig i værten.

    De nematoder, du kan købe, er værtsspecifikke, så de udgør ikke fare for hunde, katte, pindsvin eller andre af havens dyr og insekter. På planteskoler og på nettet kan du finde nematoder mod dræbersnegle, mod øresnudebiller, som er de biller, der laver hakker i Rhododendronbladene, og mod de orme og fluer, der går i dine grøntsager.

    Både på nettet og på mange planteskoler kan du købe nematoder, mariehøne og guldøjelarver.

Gifte vi opfordrer til ikke at bruge

  • Ukrudtsmidler
  • Mosmidler
  • Svampemidler
  • Sneglemidler
  • Insektmidler
  • Ulovlige midler, herunder gift, der er taget med hjem fra udlandet
  • Midler, der kun er godkendt til brug i landbrug, gartnerier eller anden professionel brug

Vi bor oven på vores grundvand

I Rudersdal Kommune bor vi næsten alle sammen oven på indvindingsopland eller grundvandsdannende opland. Det er vandforsyningernes ansvar at få vandet ud til dig og mig som drikkevand. Men det er vores alles ansvar at passe godt på det.

Vejen frem er at undgå at bruge  sprøjtegift og andre gifte i haven, kolonihaven, nyttehaven, på ejerforeningens arealer og i driften af grønne arealer, som fx idrætsanlæg, golfbaner og andre erhvervsejede grønne arealer.

For når vi bruger gifte på grønne arealer, i haven og mod uønsket vegetation mellem f.eks. fliser eller på terrassen, er der risiko for, at giften ender i vores grundvand. Vi risikerer hermed at forurene vores kilde til drikkevand.

På kortet nedenfor kan du se, hvor der er indvindingsopland (markeret med gråt) og grundvandsdannende opland (markeret med grønt) i Rudersdal Kommune.

Vi skal sikre biodiversiteten på tværs af private og offentlige skel

Det er ikke kun under jorden, at vi i Rudersdal er beriget med en ressource, som vi ønsker at passe godt på. Over jorden har vi i Rudersdal en stor arts- og naturrigdom, som vi kun kan bevare, hvis vi passer godt på vores grønne områder og natur.

Når du bruger gift i din have, bliver de skadelige virkninger ikke inden for skellet af din og naboens have, men påvirker hele økosystemet omkring dig.

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening vil vi derfor gerne opfordre til, at du er med til at passe godt på vores naturområder og biodiversitet. Det gør du ved at undgå brug af gifte i din have.

Baggrundsinfo

Miljøfremmede stoffer i drikkevandet

Pesticider er et af de miljøfremmede stoffer, man måler grænseværdier for i drikkevandet. Forurening af drikkevandet sker, når miljøfremmede stoffer ender i indvindingsopland og grundvandsdannende opland.

Vandværkerne er ansvarlige for, at det drikkevand, de leverer, overholder grænseværdierne for miljøfremmede stoffer. Desuden udfører de løbende prøver og egenkontrol for at sikre kvaliteten af vores drikkevand.