Vi arbejder for et giftfrit Rudersdal
Vi ønsker at Rudersdal skal være giftfrit. Her på siden finder du råd og vejledning til hvordan du kan være med til at støtte op om et giftfrit Rudersdal.
Du kan sagtens holde en flot have uden brug af gift. På den måde er du med til at sikre, at der ikke spredes gift i naturen og du er med til at sænke risikoen for at der siver gift ned i grundvandet. Vi har samlet en række råd til hvordan du tackler nogle af de mest almindelige problemer i haven, uden brug af gift. Rådene er lige til at gå til.
-
Ukrudt og flisepest: Sådan kommer du af med alger på fliserne og ukrudt i flisefugerne
Det kan du gøre i marts til september
Alger og flisepest
Vil du af med alger på dine havefliser kan du strø fliserne med strandsand i et lag på ca. 1 cm., som du fejer frem og tilbage med en grov kost. Det skal have et par omgange før algerne giver op.
En nem og hurtigt genvej er at bruge en terrassevasker som kobles på en højtryksrenser. Begge dele kan lejes i større byggemarkeder.
Ukrudt i flisefugerne
Har du ukrudt i fugerne mellem fliserne kan du hælde kogevand fra madlavning over dem. Det sprænger plantens celler så den ikke kan lave fotosyntese. Det samme sker, hvis du giver ukrudtet en tur med en ukrudtsbrænder. Du behøver ikke brænde planten helt af, men blot give den et par sekunder, så bladene ser slappe ud.
Du kan rense fugerne fri for spæd ukrudt med en flise- eller fugerenser, eller et andet fladt krogformet redskab eller en smal stålbørste. Når du har fjernet ukrudtet mellem fugerne kan du bruge fugesand til at undgå nyt ukrudt. Fugesand har skarpe kanter, så det lægger sig godt fast mellem fugerne og vaskes ikke væk af regnen.
-
Mælkebøtter: Få has på mælkebøtterne uden brug af pesticider
Det kan du gøre i marts til oktober
I plænen og bed
Vil du af med mælkebøtterne i din græsplæne eller i et bed, er den bedste metode at grave planten op med rod. En planteske eller graveske kan sagtens bruges. Når du har fået mælkebøtten op med rod, træder du græsset på plads ved hullet i plænen. I bedet kan du sætte en prydplante eller dække hullet med jord.
Har mælkebøtten sat blomst og dermed frøstand, så smid den i din beholder til haveaffald, så du ikke gør kompostbunken til dit nye mælkebøttebed. Frøstandene fra mælkebøtten er nemlig sejlivede.
Mellem fliserne
Mælkebøtter mellem fliser kan du få has på med kogevandet fra kartofler eller pasta. Hæld det varme vand over planten. Du kan også bruge én ukrudtsbrænder men du behøver ikke brænde planten af. Det er nok at give den et par sekunder, så bladene bliver slappe og blancheres.
-
Skvalderkål: Hold skvalderkålen nede, erstat den, eller slut fred med den
DET KAN DU GØRE I MARTS TIL OKTOBER
Udmat kålen væk
På områder hvor det er muligt at køre med plæneklipperen, kan du i foråret dræne skvalderkålen ihjel ved at slå området hvor det vokser en gang om ugen. Kålen vil bruge alt krudt på at sætte nye skud og uden at kunne danne fotosyntese i bladene dræner du over tid rødderne for energi.
På områder hvor du ikke kan komme til med plæneklipperen, som fx under en hæk, kan du slå den ned en gang om ugen med græstrimmer eller buskrydder.
Grav en rende og stop rødderne
Du kan afgrænse skvalderkålens invasion i nye retninger ved at grave render på cirka 25 cm dybde omkring det område, hvor den allerede gror. Kålens rødder gror vandret og ikke særlig dybt.
I køkkenhaven og på mindre arealer
På mindre områder og i køkkenhaven kan du grave skvalderkålen op med rod. Brug en grev til at løsne jorden og sørg for at få alle rødder med, da små stumper rod er nok til at kålen skyder igen.
Større områder med skvalderkål
Har du et større område med skvalderkål kan du lægge lystæt plastik eller et lystæt tæppe over området. Strø evt. jord, flis, sten eller lignende over den tætte plast og sæt fx krukker eller andet i området, så der tager sig pænt ud. Efter et par år under plastik vil skvalderkålens rødder være rådnet.
Udkonkurrer kålen med en tidlig dækplante
Har du fået nogenlunde bugt med skvalderkålen –både rødder og plante, kan du plante en tidlig eller stærkere bunddækkeplante ud, hvor skvalderkålen har vokset. Fx storkenæb eller lav kulsukker, som vil overtage jorden og udkonkurrere kålen.
Slut fred med din skvalderkål
Du kan også vælge at slutte fred med skvalderkålen, der hvor det allerede gror. Betragt det som en solid bunddækkeplante og glæd dig over, at du kan bruge de spæde blade i pasta, salat og til at lave pesto. Sørg for at slå græsset jævnlig hvor den gror så det ikke spreder sig yderligere. I sensommeren kan du plukke buketter af skvalderkålens blomster. Sørg for at plukke dem alle, så den ikke spreder sig yderligere via frø.
-
Lus, mider og snegle: Få naturens nyttedyr og insekter til at hjælpe dig af med utøj i haven
Det kan du gøre i september-oktober
Mod snegle, edderkopper og insekter
Et pindsvin er ikke kun en hyggelig lille gæst i din have. Den kan faktisk også være med til at holde bestanden af snegle nede, da den foruden edderkopper, fugleådsler og insekter og laver, også spiser snegleæg.
Inviter pindsvinene ind i haven med et varmt vinterhi
Hvis du vil have pindsvin i haven, skal der være gode levevilkår for dem. Om sommeren skal de have adgang til frisk vand, f.eks. i en underpotte, som stilles et stille sted i haven. Om efteråret og vinteren, skal der være en god vinterbolig for det lille nyttedyr.
Et pindsvins vinterbo skal være vind- og vandtæt, og gerne laves et uforstyrret sted i haven, hvor de ikke generes af mennesker, hunde eller ræve.
Brug en gammel balje, en halv murerspand, en stor ituslået krukke eller lignende, som kan trykkes eller graves lidt ned i jorden. For at undgå at ræve eller hunde kan trænge ind i boet, skal åbning på baljen/krukken ikke være mere end 10 cm høj og bred. Sørg også gerne for, at der er et varmt dække i boet, af f.eks. tørre blade, inden du trykker krukken eller baljen ned i jorden. Brug sensommerens afklip og kvas og efterårets blade til at dække hulen.
Du skal ikke fodre pindsvin, men lad gerne en bunke kvas og grene, der kan fungerer som insektbo, ligge i nærheden af boet. Pindsvinene er også glade for, at der er vand i nærheden af deres bo, i en højde, som de kan nå. -Brug f.eks. en underskål, eller et gammelt fad, som du engang imellem kan fylde med postevand eller regnvand.
DET KAN DU GØRE I februar og Marts
Mod insekter og larver
Sæt fuglekasser op til blåmejse og musvit i februar og marts, og du vil få en ivrig hjælper mod insekter og laver i haven. Et kuld mejser spiser mellem 10.000 til 15.000 insekter under opfostring. Du kan finde guides på nettet til hvordan du bygger og placerer redekasserne, så dine nye venner har lyst til at flytte ind.
DET KAN DU GØRE I Maj til august
MOD BLADLUS
Lav Mariehønehoteller nær de af dine prydplanter der er udsat for bladlus. Både mariehønelarven og mariehønen mæsker sig i lus.
Larven af det lille grønne bevingede insekt guldøje er også en glubsk bladlusæder. Derfor kaldes den også bladlusløve. Du tiltrækker guldøjen ved at have fx honningurt i haven, hvis pollen og nektar den voksne guldøje foruden småinsekter også lever af.
MOD SNEGLE, MIDER OG BILLER
De små parasitorme Nematoder kan hjælpe dig af med både biller, mider og snegle, som den inficerer med bakterier og dermed dræber. Herefter formerer den sig i værten.
De nematoder, du kan købe, er værtsspecifikke, så de udgør ikke fare for hunde, katte, pindsvin eller andre af havens dyr og insekter. På planteskoler og på nettet kan du finde nematoder mod dræbersnegle, mod øresnudebiller, som er de biller, der laver hakker i Rhododendronbladene, og mod de orme og fluer, der går i dine grøntsager.
Både på nettet og på mange planteskoler kan du købe nematoder, mariehøne og guldøjelarver.
Find flere råd og vejledning til hvordan du plejer have, grønne arealer og andre udendørsarealer, uden brug af gifte, via nedenstående links.
Horfors havekalender med tips til sprøjtefri havepleje
Miljøstyrelsens råd og vejledning til giftfri havepleje
GIFTE VI OPFORDRER TIL IKKE AT BRUGE
- Ukrudtsmidler
- Mosmidler
- Svampemidler
- Sneglemidler
- Insektmidler
- Ulovlige midler, herunder gift, der er taget med hjem fra udlandet
- Midler, der kun er godkendt til brug i landbrug, gartnerier eller anden professionel brug
Vi bor oven på vores grundvand
I Rudersdal Kommune bor vi næsten alle sammen oven på indvindingsopland eller grundvandsdannende opland. Det er vandforsyningernes ansvar at få vandet ud til dig og mig som drikkevand. Men det er vores alles ansvar at passe godt på det.
Vejen frem er at undgå at bruge sprøjtegift og andre gifte i haven, kolonihaven, nyttehaven, på ejerforeningens arealer og i driften af grønne arealer, som fx idrætsanlæg, golfbaner og andre erhvervsejede grønne arealer.
For når vi bruger gifte på grønne arealer, i haven og mod uønsket vegetation mellem f.eks. fliser eller på terrassen, er der risiko for, at giften ender i vores grundvand. Vi risikerer hermed at forurene vores kilde til drikkevand.
På kortet nedenfor kan du se, hvor der er indvindingsopland (markeret med gråt) og grundvandsdannende opland (markeret med grønt) i Rudersdal Kommune.
MILJØFREMMEDE STOFFER I DRIKKEVANDET
Pesticider er et af de miljøfremmede stoffer, man måler grænseværdier for i drikkevandet. Forurening af drikkevandet sker, når miljøfremmede stoffer ender i indvindingsopland og grundvandsdannende opland.
Vandværkerne er ansvarlige for, at det drikkevand, de leverer, overholder grænseværdierne for miljøfremmede stoffer. Desuden udfører de løbende prøver og egenkontrol for at sikre kvaliteten af vores drikkevand.
Vi skal sikre biodiversiteten på tværs af private og offentlige skel
Det er ikke kun under jorden, at vi i Rudersdal er beriget med en ressource, som vi ønsker at passe godt på. Over jorden har vi i Rudersdal en stor arts- og naturrigdom, som vi kun kan bevare, hvis vi passer godt på vores grønne områder og natur. Når du bruger gift i din have, bliver de skadelige virkninger ikke inden for skellet af din og naboens have, men påvirker hele økosystemet omkring dig.
Sammen med Danmarks Naturfredningsforening vil vi derfor gerne opfordre til, at du er med til at passe godt på vores naturområder og biodiversitet. Det gør du ved at undgå brug af gifte i din have.
Det gør Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune skal være giftfri. Derfor driver vi nu 10 mio. m2 naturarealer, grønne områder og udenomsarealer uden brug af pesticider. Gennem de seneste år har Rudersdal Kommune haft fokus på at forvalte de kommunale naturområder på en måde, der kan stå som et godt eksempel for haveejere og foreninger, der ejer eller gør brug af grønne arealer.
I sommeren 2019 valgte Rudersdal Kommune helt at udfase pesticider fra driften af kommunale grønne områder, naturarealer og ved offentlige veje og stier. Beslutningen er en del af vores indsats for at gøre Rudersdal Kommune giftfri. At drive de kommunale arealer giftfrit er et skridt i den rigtige retning.
Sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Birkerød Vandforsyning og Novafos vil vi desuden gerne opfordre til, at erhverv og borgere støtter op om et giftfrit Rudersdal. For grundvandet og naturens skyld.
Tværgående samarbejde om et giftfrit Rudersdal
Tiltaget Giftfrit Rudersdal er et samarbejde mellem Birkerød Vandforsyning, Novafos, Danmarks Naturfredningsforening og Rudersdal Kommune. På vores samarbejdspartneres hjemmesider kan du finde mere information om deres hjertesager og fokusområder.
På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside kan du fx læse mere om DN's bekymringer for giftstoffernes påvirkning på natur og sundhed. På Birkerød Vandforsyning og Novafos hjemmeside kan du finde nyheder med resultaterne fra de seneste kvalitetsundersøgelser af drikkevandet.
På Novafos kampagne-side Rent drikkevand til møgungerne kan du desuden se den sjove video om Torben, der elsker sin have men måske er lidt for ivrigt med pesticiderne. Her kan du også tage en test og se hvor Torben-agtig du er.
Gå til Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.
Gå til Birkerød Vandforsynings hjemmeside.
Gå til Novafos hjemmeside.
Gå til Novafos side Rent vand til møgungerne.
