Center for Sociale Indsatser
Vores organisation
Center for Sociale Indsatser er en del af Social og Sundhed i Rudersdal Kommune.
Centret ledes af centerchef Lene L. Petersen og er organiseret i 8 afdelinger med tilhørende daglig leder:
Allan S. Vilhelmsen
- Psykosocial bostøtte
- På Sporet - Huset for fællesskaber og udvikling
- Boliger Birkerød Parkvej 18
- Boligsocial indsats
Tina Bruun Olsen:
- Boligerne Dronninggaards Alle 24-26
- Bofællesskabet Gl. Holtegade 9
- Fleksteamet
- SKP-indsatsen
Jens Peter Sorring:
- Værkstederne ved Rude Skov
- Lærken
- Cafe og kulturhuset
- Teknisk service
Merete Lund
- Dagtilbud Bøgen
- Dagtilbud Bifrost
- Penisonistklubben
Connie Anthony:
- Aktivitets- og kompetencecenter Ruder Es
- Bostøtte for handicap og hjerneskade
Klaus Hald
- Bofællesskabet Langebjerg 3
- Teknisk service
Susanne Svare
- Bofællesskabet Biskop Svanes Vej 63
- Bofællesskabet Bregnerødvej 55-57
Lotte Justesen
Sådan arbejder vi
Center for Sociale Indsatser er en organisation med mange enheder, som gennem udviklingsprojekter, fælles kompetenceudviklingsforløb og tværgående indsatser fletter sig ind i hinanden i det daglige arbejde.
Det tætte samarbejde medvirker til at styrke medarbejdernes gensidige faglige udvikling. Herudover medvirker det til at sikre et bredt og nuanceret tilbud til borgerne, uanset om det er borgere med psykosociale problemstillinger, med et handicap eller en erhvervet hjerneskade.
I alle dele af Center for Sociale Indsatser arbejder vi ud fra et værdisæt, som betyder, at vi har fokus på den enkelte borgers individuelle ønsker, behov, ressourcer og livssituation. Vi insisterer på, at vores værdier kan ses og mærkes i mødet med borgerne hver eneste dag. Vi sigter efter, at borgerne opnår:
- Et selvstændigt og meningsfuldt liv
- Selvbestemmelse og indflydelse
- Ressourcer, muligheder og håb
Alle medarbejdere har en socialpædagogisk, sundheds- eller socialfaglig baggrund, og vi har løbende efter- og videreuddannelse i længerevarende fælles forløb, som er tilpasset vores faglige udfordringer.
Som et supplement til den faglige kompetenceudvikling og supervision for medarbejderne, har vi gennem det seneste år arbejdet med at inddrage borgere og pårørende i faglig supervision og undervisningsforløb.
Borgerinddragelse
I alle dele af Center for Sociale Indsatser spiller borgerinddragelse og borgerdialog en markant rolle. Begge dele folder sig ud på mange forskellige måder, og kan spores som en rød tråd i langt de fleste af vores tiltag og projekter.
Virksomhedsplan
Center for Sociale Indsatser er blevet dannet ved årsskiftet 2018/2019, og erstatter bl.a. det tidligere Socialpædagogisk Center.
Nedenfor kan du læse virksomhedsplanen fra Center for Sociale Indsatser fra 2020:
Midlertidige besøgsrestriktioner på sociale tilbud
Den 15. september 2020 har Social- og Indenrigsministeriet udsendt en ny bekendtgørelse, der giver Rudersdal Kommune påbud om at indføre midlertidige besøgsrestriktioner på sociale tilbud, herunder botilbud og bofællesskaber.
Restriktionerne, for besøg hos borgere i vores botilbud, har været et vigtigt redskab i forhold til, at beskytte nogle af de mest sårbare mod smitte. Besøg på udendørs arealer har været en god løsning. Det kan i den kommende tid blive sværere at gennemføre besøg på udendørs arealer, og det må forventes, at der kommer en længere periode med corona (COVID-19.)
Se på boligernes egne sider, hvordan sundhedsmyndighedernes retningslinjer håndteres:
Boligerne Birkerød Parkvej 18
Bofællesskab Gl. Holte Gade 9
Boligerne Dronninggårds Allé 24 – 26
Bofællesskab Biskop Svanes Vej 63
Bofællesskab Bregnerødvej 55-57
Bofællesskab Langebjerg 3
Se videoen og få et kig ind i vores Aktivitets- og Kompetencecenter Ruder Es.
Om socialpædagogisk støtte
Vi tilbyder socialpædagogisk støtte, der giver borgeren mulighed for at få hverdagen til at fungere i sin bolig. Støtten ydes både individuelt og i gruppe og sigter mod, at borgeren på kortere eller længere sigt opnår en aktiv, selvstændig og meningsfuld tilværelse med ingen eller mindst mulig støtte.
Læs mere om mulighederne for støtte
Socialpædagogisk støtte