Spring til indhold

Webinar: Udvidet producentansvar

Kom til gratis webinar torsdag den 1. oktober 2020 kl. 15.30-17.30 og bliv klogere på, hvordan du håndterer det udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald.

Plastemballage

 

Kun 9 procent af Danmarks samlede emballageaffald, hvoraf størstedelen kommer fra virksomheder, bliver i dag indsamlet til genanvendelse. Resten ryger til forbrænding.

Der er fra EU’s side sat fokus på håndtering af emballager, og fra 2025 skal alle medlemslande have implementeret et udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald. Det er en helt ny situation i Danmark.

Fremadrettet skal producenter afholde omkostningerne til emballageaffaldshåndtering, og i løbet af de næste tre år skal Danmark finde en model for, hvordan vi når målene for genanvendelse af emballager, og hvordan regningen skal fordeles mellem de aktører, som placerer emballager på markedet.

Hvad betyder producentansvaret for din virksomhed?

Til dette online arrangement giver vi alle interesserede virksomheder indblik i, hvad det udvidede producentansvar kommer til at betyde for dem, og vi viser, hvordan nogle virksomheder allerede er i gang med at håndtere det.

Dem kan du møde

Plus Pack, som designer og producerer emballager til fødevarer, vil fortælle, hvordan de griber omstillingen an. Virksomheden vandt i 2019 Odenses Verdensmålspris samt Plastprisen 2019 for deres markante arbejde med at fremme produktionen af mere bæredygtige plastemballager.

Du kan også møde virksomheden FriskSnit, der hver måned producerer mere end 300 tons forarbejdet frugt og grønt, der leveres i forskellige emballagetyper til blandt andet storkøkkener i hele landet.

Stig Hirsbak, lektor ved AAU, fortæller hvad EU-direktivet betyder for Frisksnit og andre virksomheder.

Program for webinaret

Kl. 15.30     Velkomst

Kl. 15.50     Præsentation af virksomheden FriskSnit

Kl. 16.10     Hvad betyder det nye direktiv for en virksomhed som Frisksnit? v/ Stig Hirsbak, AAU

Kl. 16.40     Pause

Kl. 17.00     Sådan griber vi det an – herunder Plastindustriens nye designguide v/ Ksenija Garbacenka, Plus Pack

Kl. 17.30     Farvel og tak

Tilmelding

Tilmelding senest den 29. septemer 2020 via nedestående link

Link til tilmelding til webinar om udvidet producentansvar (Podio)

Arrangementet er en del af projektet Bæredygtig Bundlinje 2.0, hvor Rudersdal Kommune og seks øvrige kommuner, tre vidensinstitutioner, tre brancheorganisation og to energirådgivere er gået sammen for at hjælpe op mod 100 små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden med at udvikle grønne og cirkulære forretningsmodeller. Hvis din virksomhed er interesseret i at blive en del af projektet, kan du kontakte Rudersdal Kommunes kontaktperson Benedicte Torp Meiling på beto@rudersdal.dk.

Bæredygtig Bundlinje 2.0

Gå til forside for Bæredygtig Bundlinje 2.0