Hop til hovedindhold
Nyhed

Nye tømmedage for beholdere til genbrug

Ændringen sker for at optimere indsamlingsruterne og reducere miljøbelastningen ved kørsel og indsamling af affald.

Fra den 20. april vil mange adresser i kommunen få ændret tømmedag for beholdere til genbrug (plast / papir, glas / metal og pap). Det sker for at optimere indsamlingsruterne og reducere miljøbelastningen ved kørsel og indsamling af affald.

I forbindelse med omlægningen foretager renovatøren City Container A/S gebyrfrie ekstratømninger af mange beholdere, da der ellers vil være for langt interval mellem tømningerne.

Ekstratømningerne sker løbende i perioden uge 12-22 (18. marts – 31. maj) og uden forudgående besked på sms eller mail.

Hvis du er tilmeldt kommunens beskedservice, får du automatisk besked om de nye tømmedage enten pr. sms eller mail, når de nye tømmedage træder i kraft fra den 20. april.

Hvis du vil have et hurtigt overblik over de nye tømmedage, kan du fra d. 20. april se dem på selvbetjeningen Mit Affald:

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til ændringerne af tømmedage, kan du kontakte City Container A/S på telefon 70 77 76 70 eller mail: borger@citycontainercph.dk