Hop til hovedindhold

Tandreguleringen

Tandplejen vurderer, om dit barn har behov for tandregulering (bøjlebehandling). Vurderingen foregår efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Tandplejen tilbyder ikke at rette tænder udelukkende af kosmetiske årsager.

Kontakt tandreguleringen

  • Du kan ringe til Tandplejens Call center indenfor telefontiden på tlf. 46 11 41 51 - tast 2 for tandreguleringen.
    Telefontid fremgår nedenfor.

  • Tandreguleringens adresse er:

    Rude Skov Skole

    Ravnsnæsvej 120
    3460 Birkerød

  • Tandreguleringens åbningstider

    Mandag, onsdag og torsdag kl.  8 - 15 
    Tirsdag kl.  8 - 16
    Fredag kl. 8 - 14

Ofte stillede spørgsmål

  • Der vil ved alle undersøgelser blive noteret, hvordan barnets tandstilling er. Når barnet starter på mellemtrinet, vil deres tandstilling bliver undersøgt yderligere ved deres almindelige undersøgelse. Hvis der ved undersøgelsen opdages omfattende tandstillingsfejl, vil barnet blive tilbudt visitation af en bøjletandlæge.

    Det kan være nødvendigt at observere tændernes udvikling.

    Tandplejen foretager en vurdering af behov for tandregulering, ud fra Sundhedsstyrelsens regler om tandregulering.

    Sundhedsstyrelsens regler om tandregulering

  • Der findes en lang række af tandstillingsfejl, som Tandplejen ikke tilbyder tandregulering for.

    Dette kan eksempelvis være:

    • Kosmetiske behandlinger
    • Mellemrum mellem tænderne
    • Skæve eller drejet tænder
    • Mangel på plads af tænder.

    Behov for tandregulering vurderes ud fra Sundhedsstyrelsens regler om tandregulering.

    Sundhedsstyrelsens regler for tandregulering

  • Når det først er blevet vurderet at du skal tilses på tandreguleringen, vil du blive indkaldt af Tandplejen. Dette er der en venteliste til.

    Hvis det er din første gang på tandreguleringsklinikken, vil der i første omgang blive taget materialer (røntgenbilleder, mål, fotos, scanning eller aftryk), før det vurderes om du tilbydes en bøjle. 

    En tid på tandreguleringsklinikken er derfor ikke ensbetydende med opstart af bøjlebehandling.

  • Når du har fået fast bøjle på, er det ekstra vigtigt med en god mundhygiejne. Der kan nemlig samle sig bakterier og mad i bøjlen. Der skal også børstes anderledes end hvad du er vant til.

    Det er vigtigt du børster i små cirkler med tandbørsten - både over og under bøjlen. Der skal ligeledes børstes på indersiden af tænderne og tyggefladerne. Det kan også nogle gange være en hjælp at bruge en solotandbørste, som er en tandbørste med et lille børstehoved.

    Der findes også specielt tandtråd, der kan komme ind under bøjlen – dette kan købes på apoteket.

    Du kan altid få råd og vejledning ved de regelmæssige tjek i Tandplejen.

Problemer med bøjlen uden for åbningstid

  • Hvis der opstår gener eller smerte fra bøjlen uden for Tandplejens åbningstid, kan du læse hvad du selv kan gøre nedenfor.

    Den næstkommende hverdag bør Tandplejen kontaktes på telefon 46 11 41 51 - tast 2 for tandreguleringen.

    Hvis gener og smerter er vedvarende og ikke kan vente til næstkommende hverdag, er det muligt at kontakte Tandlægevagten Region Hovedstaden - Nordsjælland på telefon 70 25 00 41.

  • Er der knækket noget plastik

    • Glat kanten med en neglefil.

    Generer metaldelene

    • Buk metallet forsigtigt, så det ikke trykker på tandkødet.

    Er bøjlen med skrue blevet for bred eller stram: 

    • Prøv at skrue baglæns på skruen til bøjlen passer.

    Er bøjlen for stram

    • Brug bøjlen lidt mere end ellers.

    Er bøjlen blevet væk

    • Kontakt klinikken efter ferien.

     

    Tag altid bøjlen, eller det som er gået itu, med til tandlægen.

  • Er der noget, der stikker

    • Prøv at bøje det på plads med en teske, en ispind eller en negl.
    • Eller klip det af med en lille bidetang eller negleklipper.
    • Lykkes det ikke så sæt voks på stedet, hvis det ikke hjælper, så søg tandlæge.

    Er en ring eller knap (bracket) gået løs

    • Prøv at fjerne de små elastikker eller Ståltråd, som holder knappen fast.
    • Brug for eksempel en 3-i-1- negleklipper. Derefter kan du fjerne knappen eller ringen.
    • Brug aldrig elastikker eller nakketræk på løse dele.

    Er tråden bag fortænderne gået løs

    • Brug din ganebøjle indtil tråden kan sættes på efter ferien.
    • Pas på at tråden ikke bliver væk.

     

    Tag altid bøjlen, eller det som er gået itu, med til tandlægen.