Læring, trivsel og sundhed

Du kan få en uformel samtale med den logopæd, børnefysioterapeut eller psykolog, der er tilknyttet skolen, hvis du er bekymret for dit barns udvikling. Det kan også være, at dit barn har haft det svært i en periode, og du har brug for rådgivning.

Du kan eksempelvis få rådgivning om, hvordan du bedst støtter dit barn og håndterer den situation, som dit barn befinder sig i, ligesom I sammen kan vurdere, om der er behov for yderligere hjælp og støtte.

Tal med dit barns lærer/pædagog eller skolens leder, som vil sørge for at kontakte relevante fagpersoner, hvis der er behov for det.

Du kan også kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) på 46110000 eller sende en sikker mail til Skoleforvaltningen

Læs mere om rådgivning til børn, unge og familier

Er du bekymret for dit barns læring eller trivsel, har skolen læsevejledere, adfærds-, kontakt- og trivselslærere og undervisningsvejledere, alle med en bred viden og mange metoder til at hjælpe dit barn.

Du kan også få rådgivning fra den psykolog, der er tilknyttet dit barns skole.

Tal med lærerne/pædagogerne

Hvis du oplever problemer med dit barns læring eller trivsel, skal du tale med de lærere eller pædagoger, der er omkring dit barn i hverdagen.

Tal med afdelingslederen

Har du brug for yderligere hjælp, kan du tale med afdelingslederen for den årgang, dit barn går på. Alle skoler har en afdelingsleder for  henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. 

Afdelingslederen vil sørge for at kontakte relevante fagpersoner, hvis der er behov for det.

Tal med skolelederen

Du har også mulighed for at kontakte skolelederen, hvis du har talt med afdelingslederen, men stadig oplever et behov for hjælp.

Hvis du har brug for yderligere hjælp

Hvis du har talt med den skolens ledelse og stadig oplever at have behov for hjælp, kan du kontakte Skoleområdet.

Det er vigtigt at understrege, at du først skal kontakte Skoleområdet, hvis du oplever, at skolens ledelse ikke kan hjælpe dig.

Skoleforvaltningen kan kontaktes på tlf. 46110000 eller via sikker mail:

Skriv til Skoleforvaltningen

Alle skolebørn bliver tilknyttet Sundhedstjenesten via skolens sundhedsplejerske.

Det overordnede formål er at sikre, at alle børn er sunde og raske, så de kan lære og trives gennem hele deres skoletid. 

Læs alt om sundhed for skolebørn her

Hvis dit barn har problemer med sproget eller udtalen, kan I få rådgivning og støtte hos en logopæd, der arbejder med talepædagogik og afhjælper børns sprog- eller udtalevanskeligheder.

Det kan for eksempel være, at du er bekymret for, om dit barns sprog og udtale udvikler sig som andre børns. Det kan også være problemer med stammen eller med barnets stemme, der bekymrer dig.

Logopæden vil arbejde tæt sammen med jer som forældre og med de lærere, dit barn har kontakt med i det daglige.

Logopæden vil blandt andet vejlede om, hvordan I bedst understøtter jeres barns sproglige udvikling.

Hvis du er bekymret for dit barns sproglige udvikling, kan du drøfte dine oplevelser med dit barns lærer/pædagog eller skolens ledelse. De kan efterfølgende tage kontakt til den logopæd, der er tilknyttet skolen.

Du kan også tage kontakt til PPR på tlf. på 46110000.

Hvis dit barn har en nedsat fysisk funktionsevne kan I få hjælp fra en børnefysioterapeut og ergoterapeut i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Fysioterapeuterne og ergoterapeuterne arbejder tæt sammen med de lærere og/eller pædagoger, som barnet har kontakt med i det daglige.

Hvis du er bekymret for dit barns motoriske udvikling, kan du drøfte dine oplevelser med dit barns lærer/pædagog eller skolens ledelse. De kan efterfølgende tage kontakt til den fysioterapeut eller ergoterapeut, der er tilknyttet skolen.

Du kan også tage kontakt til PPR på tlf. på 46110000.

Er du bekymret for et barn, skal du dele din bekymring med kommunen.

På siden Bekymret for et barn eller en ung kan du læse om, hvordan du laver en underretning til kommunen, hvis du mistænker, at et barn mistrives.

Bekymret for et barn eller en ung

Svaret på, hvordan vi laver så god en skole, at "eleverne ville komme - selvom de ikke skulle", skal vi finde sammen vores børn og unge. De er nemlig de bedste til at pege på, hvordan vi skaber en skole, der både motiverer fagligt og beriger socialt.

Med øget elevinvolvering laver vi skole med eleverne i stedet for skole for eleverne. 

Elevstemmen og elevfeedback

En skole, hvor eleverne oplever undervisningen som vedkommende, varieret og motiverende, fordrer, at vi lytter til eleverne og tager dem alvorligt.

Det betyder, at den pædagogiske praksis skal justeres ud fra elevernes viden om, ønsker til og feedback på undervisningen.

Eleverne oplever dermed at have reel indflydelse på undervisningen og egen læreproces.

Elevdemokrati i hverdagen

Demokratisk dannelse er en vigtig opgave i folkeskolen. Eleverne inddrages i mange af de beslutninger, der træffes, så de lærer at deltage i demokratiske processer.

Det er blandt andet beslutninger, der omhandler:

• skolernes værdier og læringssyn
• skoledagens opbygning og organisering
• skolens indretning 
• skolens trivselspolitik

Stærke lokale elevråd

Skolernes lokale elevråd er med til at definere, hvad god skole er på den enkelte skole.

Elevrådet repræsenterer alle klasser og er med til at diskutere temaer, som er relevante for eleverne.

Rudersdal Fælleselevråd

Rudersdal Fælleselevråd (RFE), der består elevrepræsentanter fra alle kommunens folkeskoler, er en del af skoleområdets virke og demokratiske opbygning.

RFE fremmer og styrker elevdemokratiet i Rudersdal Kommune og arbejder for elevernes uddannelsespolitiske interesser.

RFE er en inspirationskilde for elevrådsarbejdet på alle kommunens folkeskoler.

Rudersdal Fælleselevråd

Det handler om inklusion

I Rudersdal Kommune ønsker vi, at almenundervisningen i skolerne skal tilgodese alle børns læring, trivsel og udvikling. Det vi også kender som inklusion.  Vi inkluderer, når eleven er en del af fællesskabet og har både kammeratlige og samarbejdsrelationer til andre elever – og navnlig føler sig som en del af fælleskabet.

Eleverne skal deltage aktivt og kunne påvirke og bidrage til fælleskabet. Inklusion er muligheder for at deltage i fællesskabet, og det er skolens kerneopgave at sikre, at alle børns forudsætninger bliver tilgodeset og at de har adgang til deltagelse i faglige og sociale fællesskaber i skolen.

Adgang til læring

Rudersdal Kommune vægter børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber højt, fordi læring er en social aktivitet og noget der sker igennem aktiv deltagelse i samspil med andre.

Det handler altså om at give børn og unge adgang til læring. Adgang til de undervisningsmæssige og sociale sammenhænge, hvor det bliver muligt at få nye oplevelser, danne nye hypoteser, eksperimentere og danne sig erfaringer – sammen med andre.

Dette indebærer både faglig og social læring, ligesom det rækker ind i barnets alsidige personlige udvikling og demokratiske dannelse.

Undervisningen er fællesskabets omdrejningspunkt

Forskning viser, at behovet for at høre til i fællesskaber med andre er et eksistentielt grundvilkår for os mennesker.

Børn og unges oplevelse af at høre til i et fællesskab med både jævnaldrende og voksne i skolen fremmer både trivsel,  læring og den generelle personlige udvikling (selvværd, tro på egne evner, mod på nye udfordringer og et positivt selvbillede).

Her bliver pædagoger og læreres ageren i klasserummet centralt. Den voksne etablerer de relationer og det sociale klima i klassen, der gør, at både elever og voksne kan mødes om undervisningen som fællesskabets omdrejningspunkt. I elevernes perspektiv handler det om at:

• føle sig som del af trygge fælleskaber, de kan identificere sig med og forstå sig selv i relation til.
• blive mødt af nærværende, positive og tydelige voksne, der fungerer som rollemodeller i forhold til adfærd og læring.
• føle sig involveret og medansvarlige i undervisningens læringsfællesskaber.

Inkluderende læringsmiljøer og pædagogik

Når vi insisterer på alle børns ret til fællesskab, er målet at sikre alle børns læring og trivsel. Midlet til at nå dette mål er igennem skolens målrettede og systematiske arbejde med inkluderende læringsmiljøer og inkluderende pædagogik. Det indebærer, at vi kontinuerligt arbejder med:

• Undervisningsdifferentiering – hvor alle børn mødes af krav, der matcher deres læringsforudsætninger.
• Tydelig lærings- og klasseledelse – hvor det er tydeligt for alle børn, hvad der forventes af dem, og de kender vejen dertil.
• At skabe fleksibilitet og variation i undervisningen.
• At skabe positive lærer-elev- og elev-elevrelationer, og i det hele taget sikrer udviklingen af et positivt socialt klima i klassen
• Pædagogikken skal imødekomme elevernes forskelligheder, så forskellighederne bliver en styrke i fællesskabet.

Adskillige danske og internationale undersøgelser peger på, at inklusion af elever med særlige behov i almenundervisningen kan gavne alle børns læring, og at en professionel tilgang til udvikling af inkluderende læringsmiljøer er til gavn for alle børn. Det forudsætter dog, at der tages højde for børnenes forskellige læringsforudsætninger, behov, ressourcer, interesser, erfaringer og forskellige muligheder for at kunne bidrage til det fælles. Ligesom et tæt samarbejde mellem skole og forældre og forældrene imellem også er vigtigt.

Nogle elever vil, på trods af almenskolens systematiske indsatser og adskillige målrettede forsøg på at forbedre barnets trivsel og udvikling, stadig mistrives i en sådan grad, at de har behov for et mere specialiseret specialpædagogisk skoletilbud.

Rudersdal Kommune har vi to kommunale specialskoletilbud - et på Skovlyskolen og et på Holte Skole.

Derudover har vi co-teaching-klasser, som er specialpædagogiske tilbud i en almen klasse.

Læs om co-teaching-klasserne her på siden. 

Folkeskolens sidste år skal være både et trygt, sjovt, udfordrende og inspirerende sted, hvor alle elever udvikler sig personligt, fagligt og socialt, og er motiverede til at fortsætte med en ungdomsuddannelse.

Gode relationer og høj trivsel for alle

Udskolingselever ønsker og har brug for langt mere fleksible rammer og forhold end de, der præger indskolingens mere faste og ensartede hverdag.

I udskolingen skal eleverne kunne arbejde på tværs af klasser og årgange. Derudover skal de unge mennesker tilbydes fleksible læringsfællesskaber med mulighed for at indgå i både små og store grupper - og mulighed for at vælge indhold ud fra sociale og faglige interesser.

Eleverne i udskolingen skal føle sig inddraget i skolens og undervisningens virksomhed på måder, der anerkender dem som ressourcestærke og medansvarlige for skolens fællesskab.

Engagerende og involverende undervisning

I udskolingen er muligheden for dybdelæring helt afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. 

Derfor skal eleverne arbejde i sammenhængende forløb, der er præget af tværfaglighed, variation og valgmuligheder omkring et autentisk og virkelighedsnært indhold.

Undervisningen skal motivere og understøtte elevernes medansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af læreprocessen.

Inspirerende læringsmiljøer

De fysiske rammer skal understøtte en fleksibel og varieret hverdag.

De skal vække elevernes nysgerrighed og lyst til innovation og eksperimenter på tværs af fagene.

Læringsmiljøet skal guide eleverne digitalt og visuelt, og så skal læringsmiljøet understøtte mulighed for fordybelse og socialt samvær i både små og store fællesskaber.

Stærke faglige miljøer

Læreren har fortsat en stor betydning for eleverne i udskolingen både fagligt og relationelt. I begge skal eleverne opleve voksne, som vil både dem og hinanden.

Eleverne lægger vægt på, at de oplever lærere, der taler samme sprog, og har fælles tilgange til undervisningen.

Lærerne skal både brænde for deres fag og være rollemodeller, som er i læring med eleverne gennem løbende dialoger om elevernes udbytte af undervisningen.

Skolen skal forberede eleverne på job, som endnu ikke er skabt, teknologier, som endnu ikke er opfundet og problemer, som vi endnu ikke ved, er opstået.

Derfor skal folkeskolen ikke se informationsteknologi, digitalisering og nye medier som et til- eller fravalg, men som et grundvilkår for, at eleverne kan klare sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Frem for alt skal vi give eleverne metoder til at bruge nutidens og fremtidens værktøjer, og vi skal udvikle deres evne til at reflektere og være kritiske, så de kan forholde sig til digitaliseringen og færdes sikkert og med omtanke på nettet.

Ansvarlig adfærd på nettet

Teknologi og dermed også internettet giver mange muligheder i forbindelse med undervisning og læring.

Stort set alle børn og unge har i dag et digitalt liv. Et liv, der er lige så betydningsfuldt for deres sociale status og rolle i fællesskabet, som når de færdes blandt kammerater i den virkelige verden. Men fordi deres digitale liv umiddelbart ikke er synligt for os voksne, kan det være svært at tale med dem om de faldgruber, de støder på, når de er online.

Derfor skal børn og unge lære at begå sig fornuftigt og ansvarligt på nettet, hvor de risikerer at møde forskellige former for krænkelse og overgreb. Det er svært - måske endda tæt på umuligt - at holde de potentielle virtuelle farer helt ude af børnenes verden, og vi bør i stedet fokusere på at hjælpe dem med at navigere sikkert og med sund fornuft online.

En del af undervisningen

Digitaliseringen på skolerne skal understøtte elevernes mulighed for at lære at lære mere.

Læring foregår i en global verden med stigende digitalisering og stor foranderlighed. “Det jeg har lært i dag, kan se anderledes ud i morgen”.

Digitalisering handler blandt andet om at kunne navigere i et vidensunivers med mange stemmer og kunne gå kritisk til værks og skelne mellem pålidelige og upålidelige kilder.

Vidensindsamling og formidling

Brugen af iPad og andre teknologier skal skabe rammer for den læring, hvor børn og unge styrkes i at stille spørgsmål, selv søge viden og finde svar.

Eleverne producerer formidler gennem tekster, video, film og podcast.

Fællesskab og samarbejde

Eleverne skal indgå i digitale fællesskaber - for eksempel i onlineundervisning.

Retten til fællesskab handler også om det digitale fællesskab, og derfor sammentænker skolerne digitalisering og fællesskaber, blandt andet ved at lade elever erfare styrken ved at samarbejde i og gennem teknologier.

Vi lever i en kompleks verden, hvor udviklingen går hurtigere og hurtigere. Hvor det vigtigste for skoleelever tidligere var at kunne regne, skrive og stave, er nutidens krav i langt højere grad evnen til omstilling og evnen til at tilegne sig ny viden, nye metoder og nye samspilsformer. Eleverne i Rudersdal Kommunes skoler skal derfor lære at lære.

Tydelige læringsmål

Tydelige læringsmål hjælper eleverne til hele tiden at vide, hvad der er deres næste skridt hen mod målet.

Efter endt arbejde kan eleverne selv eller i samarbejde med en lærer eller pædagog vurdere, om målet er nået, og sammen kan de beslutte, hvad der er elevens næste udviklingsskridt.

På den måde får eleverne strategier til at komme tættere på deres mål og vurdere deres egen progression. Det er den bevidsthed, der skal motivere dem og gøre det meningsfuldt at lære nyt.

Eleverne er aktive i deres egen læring

”Hvor er jeg? Hvor skal hen? Hvad er mit næste skridt?” er den simple remse, en elev skal kunne besvare for at kunne tage aktivt del i sin egen læreproces.

Elevens evne til at vurdere sin egen fremgang undervejs i et læringsforløb, at kunne tænke over, hvordan han/hun er nået dertil og hvilke strategier, der vil være kloge næste skridt, fremmer elevens læring markant.

For at det skal kunne lade sig gøre, er det afgørende, at eleven er involveret i undervisningens mål og hvordan de selv kan tage aktivt del i processen gennem selvstændigt arbejde, samarbejde med andre elever og løbende feedback undervejs.

Elevinvolvering handler derfor også om at give eleverne stemme til at fortælle de voksne om, hvor de er i deres læring, hvordan eleven er kommet der til og hvordan den undervisning, de voksne har tilrettelagt, er med til at hjælpe dem videre. Dette er helt afgørende for, at de voksne kan tilpasse undervisningen, så den komme alle elever i møde.

Feedback

Feedback fås og gives i mange former og sammenhænge i vores hverdag. Fra familie, venner, kolleger, foresatte og medarbejdere.

At få god feedback fra andre kan have stor betydning for vores læreproces. Følgende forhold skal være til stede ved effektiv feedback:

• Gives undervejs i læreprocessen, så den kan anvendes i den sammenhæng, hvor den gives.
• Gives op imod klare, specifikke mål, tilpasset elevens forudsætninger og behov.
• Sætter fokus på, hvor eleven er godt på vej og hvilke skridt, eleven kan tage for at komme videre.
• Har fokus på opgaven og de strategier, eleven har brugt.
• Er tilpasset den enkelte elevs forudsætninger og behov.
• Bygger på en kultur, der hilser fejl velkommen og ser dem som del af en læreproces.

Effektiv feedback gives ikke alene fra lærer til elev, men også fra elev til elev og ikke mindst fra elev til lærer.

Den sidste er måske den vigtigste. Den er helt central for lærerens forståelse af elevens læreproces, hvor eleven er, hvad der har bragt ham/hende derhen og hvilken hjælp, der er brug for til at komme videre.

Et sprog for læring

SOLO-taksonomi (i daglig tale SOLO) er en model for læring, hvor eleven udvikler viden, færdigheder og kompetencer inden for et givent emne fra overfladeforståelse til dybdeforståelse.

SOLO giver eleverne et sprog for læring og redskaber til at vurdere, analysere, reflektere og forstå deres egen læringsproces.

Eleverne lærer at klare udfordringer

Pitten er en metode, der giver elever mod på at lære nye ting samt strategier til at tackle de udfordringer, de støder på undervejs.

At være "i pit" betyder, at man er stødt på et problem. Man sidder fast og bliver forvirret, og pitten giver eleverne et billede af, hvordan de bringer relevante løsningsstrategier i spil, så de med ny viden og en dybere forståelse kan komme ud af pitten, klar til nye udfordringer.

I klasseværelset bruger læreren eller pædagogen typisk pitten til at forklare eleverne, hvordan de kan gå til nye opgaver:

• Man møder en udfordring og kan ikke umiddelbart se løsningen.
• Man oplever det som en indre konflikt og bliver usikker (her er man i pit)
• Man vælger de løsningsstrategier, der kan hjælpe en videre (forinden har klassen arbejdet med løsningsstrategier).
• Man kommer op af pitten med ny viden, dybere forståelse og klar til nye udfordringer.

Når eleverne lærer at forholde sig åbent til usikkerheden og finde strategier til at komme igennem udfordringerne, oplever de succes og glæde ved at lære.

Pitten danner grundlag for et fælles sprog i klassen, der styrker læringsfællesskabet og minder eleverne om, at det er naturligt at tvivle og fejle.

Co-teaching-klasserne er sammensat af elever fra skolens distrikt og herudover 4-6 elever, der er visiteret til klassen igennem kommunens visitation til specialundervisning. Fælles for de visiterede børn er, at de beskrives som normaltbegavede børn med vanskeligheder inden for autismespektret og med behov for et specialiseret tilbud.

I en Co-teaching-klasse er der tilknyttet en ekstra voksen med specialpædagogisk viden, kompetence og erfaring. Denne arbejder tæt sammen med den almene lærer/pædagog, og i fællesskab deler de ansvaret om at tilgodese hele klassens læring og trivsel.

Co-teaching-klasserne er sammensat af elever fra skolens distrikt og herudover 4-6 elever, der er visiteret til klassen igennem kommunens visitation til specialundervisning. Fælles for de visiterede børn er, at de beskrives som normaltbegavede børn med vanskeligheder inden for autismespektret og med behov for et specialiseret tilbud.

De visiterede børn er kendetegnet ved at have udfordringer med socialt samspil, forestillingsevne og kommunikation. I hverdagen har de derfor et stort behov for struktur, guidning og en tæt voksenkontakt. Distriktsskolebørnene er som i enhver anden almindelig skoleklasse kendetegnet ved at være en bredt sammensat gruppe med forskellige sociale, faglige og personlige forudsætninger og behov. 

I en co-teaching-klasse er der tilknyttet en ekstra voksen med specialpædagogisk viden, kompetence og erfaring. Denne arbejder tæt sammen med den almene lærer/pædagog, og i fællesskab deler de ansvaret om at tilgodese hele klassens læring og trivsel.

Undervisningen i klassen følger det samme pensum og de samme læringsmål som i alle vores øvrige folkeskoleklasser. Forskellen er, at hverdagen i co-teaching-klassen er struktureret efter specialpædagogiske metoder med en tydelig struktur i både undervisning og i pauser.  Medarbejderne forbereder, gennemfører og evaluerer undervisningen sammen, og de har fået kompetenceudvikling inden for co-teaching og det at anvende specialpædagogiske redskaber i klasserummet.

For eksempel arbejdes der med visuelle støttesystemer i hverdagen, som giver alle børn i klassen tydelige og forudsigelige rammer. Der er et øget fokus på at muliggøre fleksibilitet og pausemuligheder for alle børn i hverdagen, hvilket understøttes af indretningen af det fysiske miljø i klassen. Derudover har børnene mulighed for tættere voksenkontakt med guidning i faglige og sociale situationer i løbet af dagen, og generelt er der i co-teaching-klassen gode muligheder for at tilpasse hverdagen til børnenes forskellige behov og forudsætninger.  

Vores foreløbige erfaringer med co-teaching-klasserne er positive. Vi kan se, at alle klassens børn udvikler sig positivt – fagligt og socialt – og vi kan se, at vi lykkes med at skabe et tilbud, hvor børn præget af autisme og børn uden autisme kan lære, trives og udvikle sig sammen som ligeværdige i det samme fællesskab.

Co-teaching-klassens personale og ledelse har et udvidet samarbejde med forældrene til klassens børn. Det er vigtigt for os at inddrage forældrene tæt og fortløbende alt efter det enkelte barns behov. 

Skolens ledelse har en tæt faglig opfølgning på klassen og samarbejder tæt med klassens undervisere om at sikre de bedste rammer for elevernes trivsel og faglige udvikling.   

Vi ved, at det tætte forældresamarbejde er særligt vigtigt. Derfor vil vi gerne mødes med jer og jeres barn. Vi har altid kaffe på kanden, hvis du vil høre mere om Co-Teaching-klassen.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) understøtter personalet i klassen, så de kan skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for alle børn. Klassens medarbejdere modtager fast supervision og faglig sparring, og PPR understøtter med observation, sparring og supervision i forhold til hele klassen. 

PPR’s understøttelse af klassen svarer til den støtte, kommunens øvrige specialtilbud får fra PPR.

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med sin konstituering i efteråret 2021 at igangsætte en ekstern evaluering af de sammenlagte skoler. Børne- og Skoleudvalget besluttede efterfølgende at gennemføre evalueringen som en status-/temperaturmåling af alle skoler.

Resultaterne er samlet i en rapport og blev behandlet af Børne- og Skoleudvalget juni 2022.

Derudover bliver hver enkelte skoles resultater behandlet lokalt på skolen. 

Undersøgelsen er baseret på en lang række datakilder, herunder resultaterne af skolernes:

• Nationale test, afgangsprøver, elevtrivselsmålinger, forældretilfredshedsundersøgelse, medarbejdertrivselsmålinger, løfteevne, elevfravær, medarbejderfravær, personaleomsætning, elever der segregeres til andet skoletilbud, privatskolesøgning samt andre statistiske og økonomiske nøgletal.

Desuden er der foretaget fokusgruppeinterviews med elevrådsrepræsentanter, forældrerepræsentanter fra skolebestyrelserne, medarbejderrepræsentanter og skolernes ledelser.

Dyk ned i statusundersøgelsen

Resultaterne er samlet i en hovedrapport samt en individuel rapport for hver skole.

Ønsker du at læse materialet, kan du lave en bestilling her:

Bestil materiale fra statusundersøgelsen

Statusundersøgelsens resultater blev behandlet på Børne- og Skoleudvalget 15.06.2022.

Læs dagsorden og referat fra Børne- og Skoleudvalget 15.06.2022