Få din egen e-Boks til personlige papirer
» e-Boks
Med e-Boks kan du modtage post fra kommunen elektronisk i stedet for på papir.
En e-Boks er en sikker elektronisk postkasse, som er gratis både at oprette og bruge. Og din e-Boks følger dig hele livet.
Har du allerede en NemID eller en digital signatur, kan du tilmelde dig med det samme.
Vær opmærksom på, at e-Boks-brevene erstatter papirbrevene, som du så ikke længere modtager.
» e-Boks
Hvad er e-Boks?
Vil du vide lidt mere om, hvad e-Boks er, og hvordan det fungerer, så læs mere på e-Boks' hjemmeside.
» e-Boks' hjemmeside
Mange afsendere
Du kan modtage post fra mange forskellige afsendere i din e-Boks og opbevare dem, så længe du ønsker.
Du kan også lægge dine egne dokumenter ind i din e-Boks, så du altid har adgang til dem, uanset hvor i verden, du befinder dig.
Adgang for andre brugere
Du kan give andre adgang til din e-Boks, fx din ægtefælle.
Forudsætningen er, at du kender den anden brugers CPR-nummer, og at du har aftalt et kodeord med brugeren. Desuden skal personen, som du vil give adgang, selv være e-Boks-bruger.
Du giver andre adgang ved at logge på e-Boks og vælge menupunktet "Indstillinger" - "Giv andre adgang".
Få en e-mail, når der er ny post
Du skal ikke gå rundt og holde øje med din e-Boks. Du melder dig til på e-Boks' hjemmeside, og hvis du oplyser din e-mailadresse modtager du en e-mail, når der er ny post til dig.
Brug e-Boks via netbank
En lang række netbanker er integreret med e-Boks, så du kan oprette og bruge din e-Boks fra netbanken.
NemID eller Digital signatur
Hvis ikke din netbank har e-Boks, skal du bruge NemID eller en digital signatur for at oprette din e-Boks.
» NemID
» Digital signatur
Spørgsmål
Har du spørgsmål om e-Boks eller problemer med at få e-Boks til at virke, kan du finde svar og løsninger på e-Boks' hjemmeside under "Hjælp":
» Hjælp på e-Boks' hjemmeside
Yderligere information
e-Boks er ejet af KMD (tidligere Kommunedata), PBS og PostDanmark.