Du vil kunne møde steder på internettet, som kun giver dig adgang, hvis du har installeret/indlæst din mobile digitale signatur. Det gælder fx vores egen digitale skoleindskrivning, alle vores blanketter samt www.sundhed.dk og www.cpr.dk (CPR-Registret).
Du kan nemt håndtere situationen ved også at installere/indlæse din mobile digitale signatur på din computer. Dvs. at du både har den mobile digitale signatur, som du kan tage med dig, og en installeret version på din egen computer.
Bruger du en offentlig computer, anbefaler vi, at du afinstallerer din mobile digitale signatur igen, hvis du har installeret den.
Se vejledninger til dette nedenfor.
Sådan installerer du din mobile digtale signatur
Du kan enten se en vejledning eller følge beskrivelsen nedenfor:
» Vejledning til at installere din mobile digitale signatur
Du skal være logget på internettet:
- Sæt din USB-nøgle i computeren.
- Find din signatur-fil ved at trykke på ikonet "Denne computer" på dit skrivebord. Klik på USB-nøglens ikon under "Flytbare medier".
- Dobbeltklik på ikonet i det nye pop-up-vindue.
- Klik på linket "Andre muligheder".
- Vælg "Indlæs digital signatur".
- Vælg igen "Indlæs digital signatur".
- Indtast din 4-cifrede pinkode, og udfyld dernæst din nye adgangskode.
- Din mobile digitale signatur er nu installeret på computeren.
Obs! Får du en gul tekstbjælke frem øverst i billet, skal du klikke på den gule bjælke, klikke på ”Tillad blokeret indhold” og sige ja til sikkerhedsadvarselen.
Din mobile digitale signatur på USB-nøglen virker stadig på samme måde, selvom du har kopieret den over på en computer.
Vi anbefaler, at du kun installerer din mobile digitale signatur på din egen computer. Hvis du installerer den på andre computere, så husk at afinstallere den efter endt brug. Se hvordan nedenfor.
Jeg kan ikke installere min mobile digitale signatur
Har du problemer med at installere din mobile digitale signatur, så bedes du ringe til DanId Support på tlf.nr. 80 30 70 50 eller følge vejledningerne på deres hjemmeside.
»DanIds support
Sådan afinstallererer du din mobile digital signatur
Bruger du en offentlig computer, anbefaler vi, at du afinstallerer din mobile digitale signatur igen, hvis du har installeret den.
Du kan enten se en vejledning eller følge beskrivelsen nedenfor:
» Vejledning til afinstallering af din digitale signatur
Ønsker du at afinstallere din digitale signatur, kan det gøres ved at trykke på "Start"-knappen, vælge "Programmer", finde ”Digital signatur” og herunder vælge menupunktet ”Slet digital signatur”.
Den digitale signatur kan herefter afinstalleres ved at vælge ”OK”.