App til MobilRuden - til iPhone og iPad

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Brugere af Min Rude kan nu kommunikere sikkert, nemt og digitalt i det populære og intuitive iPhone-univers. Ruderdal Kommune har lavet en app til MobilRuden, som både kan bruges til iPhone og iPad.

Den personaliserede app ’Mobilruden’, som er en mobil udgave af Min Rude, kan downloades gratis i App Store, hvor du desuden kan læse mere om app'en. Du finder både App Store på din iPhone eller iTunes. Søg efter og installér app'en i App store. Du kan fx søge på ordene 'MobilRuden' eller 'Min Rude'.   

 » Hent app'en 'MobilRuden'' - brug linket fra din iPhone eller iPad

Sådan kommer du i gang med den nye app på din iPhone eller iPad

1. Log på Min Rude med NemID og åbn for adgangen til mobile enheder i boksen MobilRuden.
2. Opret dit personlige brugernavn og kodeord.
3. Hent app’en MobilRuden i App Store.
4. Åbn app’en på din iPhone og indtast brugernavn og kodeord.
5. Aflæs aktiveringskoden i Min Rude og indtast den i MobilRuden.
6. MobilRuden er nu låst til netop din iPhone ,og du kan fremover logge ind med brugernavn og kode.

Hvad kan du i den nye app?

I MobilRuden til iPhone kan du fx:

  • Læse din sikre post fra offentlige myndigheder
  • Se dine aftaler i NemKalender, fx fra skolen, daginstitutionen, tandplejen mv.
  • Kommunikere med daginstitutionen, herunder se fotos, opslag, dagbøger, dagens menu mv. samt se kontaktadresser på kammerater i daginstitutionen, så det fx er let at lave legeaftaler.
  • Kommunikere med skolen via ForældreIntra
  • Se lån og afleveringsfrister på bibliotekslån

Hvis du vil lukke for adgangen til din app - samtlige enheder på én gang?

Hvis din iPhone, iPad (enhed) mm. bliver stjålet, eller du af andre årsager ønsker at lukke for adgangen til MobilRuden, kan du til hver en tid gøre det via siden NemStop.dk. Du skal bruge dit cpr.nr. samt brugernavn og adgangskode til MobilRuden. Det smarte ved Nemstop er, at du kan lukke for samtlige adgange til MobilRuden på én gang. Det er f.eks. relevant, hvis du har installeret MobilRuden på flere enheder, eksempelvis både en iPhone og en iPad. Hvis du blot ikke længere ønsker at anvende app'en, kan du slette den direkte på din iPhone eller iPad.

» Luk for adgangen til MobilRuden app

Hvis du vil lukke for adgangen til din app?

Hvis din iPhone bliver stjålet, eller du af andre årsager ønsker at lukke for adgangen til din iPhone og dermed også adgangen til MobilRuden, kan du til hver en tid gøre det via Apple systemet iCloud, nærmere bestemt programmet Find my iPhone. Dit kodeord til iCloud er ofte det samme, som du bruger til din iTunes konto. Du skal blot have adgang til internettet for at gøre dette. I modsætning til Nemstop.dk lukker du med iCloud kun for en enhed ad gangen. Hvis du blot ønsker at lukke for adgangen til app'en, kan du slette den direkte på din iPhone. 

» Luk min iPhone 
 

Nyttige links

» Pressemeddelelse om app til MobilRuden

» MobilRuden som browserversion - til smartphones uden apps

» Mere om Min Rude

Senest opdateret: 14. maj 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider