Log på

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

Skal jeg svare ja eller nej til at få vist sike/usikre sider, når jeg logger på?

Bliver du spurgt, om du vil have vist de usikre sider, skal du svare "ja". Bliver du spurgt, om du kun vil have vist de sikre sider, skal du svare "nej". Det kommer an på hvilken type browser, du anvender. Svarer du ikke som ovenfor, vil du ikke få vist alle faner og funktioner i Min Rude. Det skal dog understreges, at Min Rude er et 100 % sikkert univers – netop fordi du verificerer din identitet ved login. Se mere her: Log af og på

Jeg kan slet ikke logge på Min Rude
Hvis du slet ikke kan logge på Min Rude, og du ellers fint kan logge på andre sider med din NemID, kan det muligvis skyldes, at du mangler at opdatere din internetbrowser til den nyeste version. Start derfor med at tjekke om du kan logge på Min Rude, hvis du anvender en anden browser, end du plejer. Der findes eksempelvis; Firefox, Internet Explorer, Chrome og Safari, som du kan downloade gratis. Det kan også skyldes, at dit Javaprogram ikke er opdateret. Det kan du undersøge ved at gå på Java's hjemmeside og klikke på "Downloads", hvorefter din PC undersøges og du vil få besked, hvis du skal downloade en nyere version af Java.
» Test Java

Hvis du har testet ovenstående uden held, kan du du sende en NemPost til Min Rude eller en e-mail til - og gerne med et screenshot/skærmdump af dét du oplever på skærmen, så kan vi se hvad der er galt, og vi vil kontakte dig og hjælpe dig.

  

Jeg kan ikke logge på Min Rude med NemID
Prøv først din NemID ved at gå på SKATs hjemmeside www.skat.dk, og hvis den virker her, er der formentlig tale om en teknisk fejl i Min Rude, der inden for kort tid vil være udbedret igen. Afvent 30 minutter og prøv igen.
 
Hvis din NemID heller ikke virker på SKATS hjemmeside, så kan du henvende dig til DanIDs support på tlf. 80 30 70 50
 
Hvis NemID virker, men du fortsat oplever problemer med at logge på Min Rude, skal du sende en NemPost til Min Rude eller en e-mail til - og gerne med et screenshot/skærmdump af dét du oplever på skærmen, så kan vi se hvad der er galt, og vi vil kontakte dig og hjælpe dig.

» Ofte stillede spørgsmål om NemID

 

Jeg kan ikke logge på de offentlige tjenester med min NemID
Hvis du oplever problemer med at logge på fx Min Rude eller skat.dk første gang, du forsøger, kan det skyldes, at din NemID kun virker til din Netbank. Din NemID skal nemlig have det, der hedder et OCES certifikat, hvis din NemID også skal virke til de offentlige tjenester.
 
Du kan tjekke om din NemID har OCES ved at gøre følgende:
 
● Besøg hjemmesiden www.nemid.nu
● Klik på Bestil NemID til private (også selvom du allerede har en NemID).
● Klik på Bestil med kørekort eller pas og udfyld herefter felterne, bl.a. dit pas- eller kørekortnummer.
● Acceptér bestillingen ved at trykke Næste/Ok.
● Hvis du IKKE havde OCES i forvejen, vil du nu blive spurgt, om du vil tilknytte bestillingen til eksisterende NemID? Dette skal du acceptere. 
 
Hvis problemet skyldes manglende OECS, vil din NemID nu også virke til de offentlige tjenester. Du kan teste det ved fx at logge på Min Rude. Hvis du i forvejen havde OCES tilknyttet din NemID, vil du få denne besked: Du har allerede NemID.
 
Hvis din NemID stadig ikke virker til de offentlige tjenester, kan du søge hjælp hos NemID Support på tlf. 80 30 70 10 eller besøge Borgerservice i Holte eller Birkerød.

» Ofte stillede spørgsmål om NemID

Jeg kan ikke logge på Min Rude med Digital Signatur?
Du kan tjekke om din Digital signatur virker på www.certifikat.dk. Hvis ikke, så skal du kontakte DanID på tlf. 80 30 70 50 eller sende dem en e-mail på .


Du kan også afprøve din Digital Signatur ved at gå på SKATs hjemmeside www.skat.dk, og hvis den virker her, er der formentlig tale om en teknisk fejl, der inden for kort tid vil være udbedret igen. Afvent 30 min og prøv igen.
Hvis du stadig oplever problemer med at logge på Min Rude, skal du sende en NemPost til Min Rude eller en e-mail til – og gerne med et screenshot/skærmdump af dét, du oplever på skærmen, så kan vi se hvad der er galt.

 

Jeg kan godt logge på Min Rude, men den melder fejl på nogle af fanerne, f.eks. ForældreIntra eller NemPost?

Først skal du sikre dig, at du besvarer sikkerhedsspørgsmålene korrekt. Bliver du spurgt, om du vil have vist de usikre sider, skal du svare "ja". Bliver du spurgt, om du kun vil have vist de sikre sider, skal du svare "nej".
Svarer du ikke som ovenfor, vil du ikke få vist alle faner og funktioner i Min Rude. Det skal dog understreges, at Min Rude er et 100 % sikkert univers – netop fordi du verificerer din identitet ved login. Se mere her: Log af og på

 

Fejlen kan også skyldes dine browserindstillinger, da du skal acceptere brugen af cookies.

Tjek at dine internetindstillinger ser ud som følger:

 

Internet Explorer: Aktiver din internetbrowser og klik på Funktioner efterfulgt af Internetindstillinger og Beskyttelse af personlige oplysninger. Indstillingerne skal se sådan ud: Sæt flueben i hhv. Cookies fra oprindeligt websted: Accepter, Tredjepartscookies: Bloker, og Tillad altid cookies under sessionen.

 

Firefox: Klik på Funktioner efterfulgt af Indstillinger og Privatliv. Indstillingerne skal se sådan ud: Sæt flueben i hhv. Accepter cookies fra sider og Accepter tredjeparts cookies og Behold indtil: de udløber.
 

Safari Klik på Safari og Indstillinger (i menuen i venstre øverste hjørne) efterfulgt af Sikkerhed. Indstillingerne skal se sådan ud: Accepter altid cookies.

Chrome: Google Chrome er som udgangspunkt opsat til at acceptere cookies. Hvis du på et tidspunkt har fravalgt cookies og vil acceptere dem igen, skal du gøre følgende: Klik på skruenøgleikonet i browserens værktøjslinje. Vælg Valgmuligheder eller Indstillinger efterfulgt af Avancerede valgmuligheder. Klik på Indstillinger for indhold under "Beskyttelse af personlige oplysninger". Her kan du acceptere cookies.

 

Hvorfor tager det et stykke tid at logge på Min Rude?
Det kan tage lidt tid at logge på Min Rude, afhængig af hvilken type browser og internetforbindelse, du har. Det skyldes, at hver eneste gang du logger på Min Rude, så skal systemet hente en masse forskellige oplysninger om dig fra flere forskellige It systemer, eksempelvis CPR og BBR.

 

Hvilke internetbrowsere gør Min Rude hurtigere?

Du kan gøre Min Rude hurtigere, hvis du generelt sørger for at anvende den nyeste browserversion, uanset hvilken internetbrowser, du bruger. Det er derfor en god idé at downloade den nyeste version, og de er somregel gratis. Vi har især god erfaring med Firefox og Chrome. Hvis du bruger Internet Explorer, anbefaler vi Internet Explorer 8 eller 9 (sidstnævnte kræver, at du har Windows 7 eller Vista som styresystem).   

Hvorfor skal jeg logge på med NemID igen, selv om jeg er logget på Min Rude?
Nogle offentlige hjemmesider understøtter ikke single-sign-on: et system hvor man kun skal logge på én gang for at få adgang til alle sine personlige oplysninger. Pensionsinfo.dk er et eksempel herpå, og derfor skal du logge dig på med din NemID igen, og informationerne vil åbne sig i et nyt browservindue. Når du vil logge på sundhed.dk fra fanen Sundhed, skal du klikke på "log på", men du skal ikke taste dine koder igen, da der er single-sign-on her. Hvis du bruger Internet Explorer 8 kan du dog opleve at skulle taste din kode igen, og dermed logge på to gange.

 

Jeg bor i udlandet, har jeg så adgang til Min Rude?
Ja, hvis du har et dansk cpr.nummer, kan du få adgang til Min Rude. Det kræver NemID eller digital signatur at kunne logge sig på Min Rude. Du kan se mere om NemID og digital signatur nedenfor.
» NemID
» Digital signatur

Hvis du bor i udlandet, og ikke har dansk cpr.nummer, kan du ikke få en NemID.

AdresseKontakt

Stationsvej 36

3460 Birkerød

Kategorier:
Senest opdateret: 14. maj 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider