Kommunikationen mellem skolerne og forældrene sker i meget høj grad via ForældreIntra, som alle skoler i Rudersdal Kommune benytter fra børnehaveklasse til 10. klasse. ForældreIntra bruges både til generelle beskeder fra fx. klasselærerne til alle elever i klassen, men også til individuel kontakt mellem læreren/sfo-personalet og enkelte forældre.
Login på ForældreIntra
Forældre kan både bruge en pinkode (brugernavn og adgangskode) eller NemID/digital signatur, når de skal logge ind på ForældreIntra. Det er skolerne, der står for udlevering af brugernavne og adgangskoder til forældrene.
NemID/digital signatur er den fælles offentlige loginløsning til både det offentlige og netbankerne, og den bruges også på Rudersdal Kommunes digitale borgerunivers Min Rude.
ForældreIntra i Min Rude, så du kun behøver at logge på ét sted.
Min Rude samler alle relevante oplysninger for borgere i Rudersdal Kommune. I Min Rude er der information om alt fra bolig og bibliotek til skole og skat. For at du får en samlet indgang til kommunen, ligger ForældreIntra også på Min Rude. Hvis du vil logge på ForældreIntra i Min Rude, skal du logge på Min Rude med din digitale signatur/NemID.
Forældreintra på mobilen
Alle forældre til skolebørn i Rudersdal Kommune kan nemt få direkte adgang til ForældreIntra via deres mobil.
Det gøres ved at tilmelde sig mobilløsningen i Min Rude, hvor man selv vælger et brugernavn og login. Dermed kan man hurtigt og nemt tjekke ForældreIntra.
MobilRuden er en mindre udgave af ForældreIntra, hvor man kan få et hurtigt overblik over forældreintra og fx sende beskeder eller tjekke aftaler. Hvis du har en iPhone eller iPad kan du desuden hente MobilRuden App'en, som du finder i Appstore.
Se spørgsmål og svar om ForældreIntra og NemID her