Skulpturbroen "Sukkenes Bro"

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

Skulpturbroen af Egon Fischer ved Birkerød Aministrationscenter og Birkerød Hovedbibliotek.Mellem Administrationsbygningen i Birkerød - Birkerød Kommunes tidligere rådhus – og forhallen til Rudersdal Kommunes hovedbibliotek står en imponerende skulptur- og gangbro, som i 1. sals højde forbinder de to bygninger.

Arkitektur og skulptur i ét

Broen, der er skabt af kunstneren Egon Fischer (f. 1935), er et spændende og utraditionelt eksempel på blanding af arkitektur og skulptur. Skulpturbroen blev opført i 1980. Den er udført i stål, som med årene har fået en dyb blåsort farve.

Udsnit af skulpturbroen med blomsterne (billede)Blomsterne

Udvendigt er den organisk bugtede bro forsynet med emaljerede blomster, som man i en anden form genfinder i broens indre.

 

Blomsterne tilføjer værket en humoristisk accent, som er typiske for kunstneren, ja, blomsterne kan nærmest betegnes som Egon Fischers specielle signatur.

Klokkespillet inde i skulpturbroen (billede)Klokkespil til fri afbenyttelse

I broens indre findes også et klokkespil i form af ophængte rørklokker, som publikum kan spille på ved hjælp af tilhørende hammere i stærke, klare farver. Klokkespillet er skabt i samarbejde med komponisten Ole Buch og klokkespilbyggeren Simon Koppel. Der er adgang til broens indre i hele Hovedbibliotekets åbningstid.

"Sukkenes Bro" - hvorfor mon?

Der er ikke fra kunstnerens side gjort noget forsøg på at tilpasse skulpturbroens ydre udtryk til de omkringliggende ligeledes arkitektonisk markante bygninger, der er tegnet af arkitekterne Ib og Jørgen Rasmussen. Det folkelige tilnavn, ”Sukkenes Bro”, henviser naturligvis til broens navnebror i Venezia og så måske til borgernes møde med skatteforvaltning mv. i det tidligere rådhus.

AdresseKontakt
Hovedbiblioteket

Stationsvej 38

DK-3460 Birkerød

Tlf: 46 11 57 00
Fax: 46 11 57 11
Åbningstid: Mandag-torsdag 10-19, fredag 10-18, lørdag 10-14, søndag (1. oktober-31. marts) 13-17
Telefontid: Mandag-torsdag 10-19, fredag 10-18, lørdag 10-14
Senest opdateret: 22. juni 2011
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider