Skodsborg

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

I lighed med Vedbæk var Skodsborg oprindeligt et lille fiskerleje, der i løbet af 1800-tallet ændrede karakter til et feriested for velhavende københavnere. Selve byen er stadig lille, ca. 1200 indbyggere, men har dog sin egen station.

 

I Skodsborg ligger Frederik VII's palæ, som kongen i 1852 lod ombygge af Peter Kornerup. Før den tid hed det Scotsborg, antageligt på grund af den oprindelige ejers skotske afstamning. Indtil langt ind i 1800-tallet lå der kun få huse herude ved kysten.

By og skov

Skodsborg Station (billede)Skodsborg er præget af store ejerlejlighedskomplekser, hvor et af de nyeste er Skodsborg Strandhave fra 1996. Bag et kompleks fra 1960'erne ligger Skodsborg Station, der ligesom Vedbæk Station er skabt af arkitekten Heinrich Wenck og i dag er fredet.

Lige bag byen ligger Jægersborg Hegn, som er kommunens næststørste skov, og udgør den nordlige del af Dyrehaven.

Ved Raadvad i Jægersborg Hegn (billede)Jægersborg Hegn

Skodsborg er domineret af skoven - Jægersborg Hegn - og kysten med Strandmøllen i syd. I 1670'erne blev de kongelige jagtarealer i Dyrehaven udvidet, og derved blev Nærum bys marker skåret over af Jægersborg Hegn, som i dag hører til Skodsborgs mange attraktioner. Skoven drives ikke ud fra sædvanlige økonomiske interesser, og har derfor mange gamle træer. Her er et væld af stier, talrige bronzealderhøje, og smukkest er måske området omkring Bøllemosen i nord, eller bakkerne ned mod Raadvad og Mølleåen i syd, hvor Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave mødes.

Bøllemosen (billede)Bøllemosen

En af perlerne i Jægersborg Hegn er Bøllemosen, der ligger på RudersdalRuten. Mosen ligger i en smuk, gammel højskov, som hovedsageligt består af bøg, eg og gran. Bøllemosen har sit navn efter planten mosebølle. I 1880'erne holdt en gruppe unge vagabonder til ved mosen. De var en plage for de omkringboende, der kaldte dem "bøller" - et ord, der siden er blevet en fast del af det danske sprog.

SkodsborgRuten i Jægersborg Dyrehave (billede)SkodsborgRuten

SkodsborgRuten er en ny motions- og natur-oplevelsesrute i Jægersborg Hegn og Dyrehaven, som man blandt andet kan opleve med GPS. Udvalgte steder på ruten er der hotspots med forskelligt indhold.

Ruten, som er 6,6 km lang, er en teknologisk motionsrute, hvor man via mobiltelefon med GPS bliver ledt på rette vej samt får spændende input.

Ved Stuckmannsparken (billede)Struckmannparken

På østsiden af Strandvejen i den nordlige del af Skodsborg ligger Struckmannparken og danner et fint møde mellem skov og kyst. Denne park er opkaldt efter en af pionererne inden for dansk naturfredning, maleren Erik Struckmann.

Struckmannparken er et yndet picnicsted og strandområde. 

 

Vue over Øresund (billede)Øresund

Skodsborg Strandpark er et populært sted at bade og nyede solen om sommeren - eller om vinteren, når vikingelauget dypper tæerne i det iskolde vand.  

Parken er et populært rekreativt område med plæne og badebroer, som ligger ud for det gamle Skodsborg Søbad.  

 

Skodsborg kurby - Den Hvide By

På begge sider af Strandvejen ligger i dag "Den Hvide By", kaldet sådan på grund af det kendte sanatorium fra 1897-98 "Skodsborg Badesana-torium", som sammen med Frederik VII's slot og Skodsborg søbad dannede en hvid helhed. Helheden er bevaret, idet de nye beboelses ejendomme omkring dem holder den hvide stil. Det gamle Skodsborg Badesanatorium er i dag et moderne kurhotel, spa og sundhedscenter.

Frederik d. VIIs grotte - set forfra (billede)Frederik d. VII's grotte

Bag sundhedscentret med adgang fra stien langs jernbanen, finder man det lille anlæg, hvor Frederik den VII's grote ligger. Det er kunstig grotte, som kongen lod anlægge i slotshaven til brug ved festlige lejligheder, f.eks. afholdelse af tafler.

 

AdresseKontakt
Hovedbiblioteket

Stationsvej 38

DK-3460 Birkerød

Tlf: 46 11 57 00
Fax: 46 11 57 11
Åbningstid: Mandag-torsdag 10-19, fredag 10-18, lørdag 10-14, søndag (1. oktober-31. marts) 13-17
Telefontid: Mandag-torsdag 10-19, fredag 10-18, lørdag 10-14
Senest opdateret: 26. april 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider