Træningspavillonerne giver dig mulighed for at træne din balance, din koordination samt din styrke. Og du har tilmed mulighed for at slutte af med massage. Men hvordan gør man?
Træningsvejledning
På pavillonerne er opsat forslag til øvelser og anvisninger på, hvordan redskaberne skal bruges.
Du kan også på print få en træningsvejledning til redskaberne, hvor du får beskrivelser af de forskellige øvelser og generel information om træning.
Få træningsvejledningen her:
» Træningsvejledning til træningspavillonerne (pdf - 3,3 mb)
Husk, at ophold og brug af redskaberne i træningspavillonerne altid sker på eget ansvar.
Få gratis videoinstruktioner til træning via mobilen
Du har desuden mulighed for at få tilsendt instruktionsprogrammer og -videoer til træningspavillonerne direkte til mobilen.
Via SMS kan du få træningsprogrammerne. Se videoene, og læs hvordan du får dem på din telefon. Der er videoer uanset, hvor øvet du er:
» Vejledning for uøvede
» Vejledning for let øvede
» Vejledning for noget øvede
Få instruktion af en instruktør
Er du interesseret i en grundig instruktion i brug af redskaberne, eller har andre spørgsmål til træning i pavillonerne?
Du kan altid kontakte Idræts- og motionskonsulent Sven-Erik Lauridsen fra Kultur på tlf. 46 11 56 22, eller .
Træningsarrangementer
Er du mand og 60+, så har du mulighed for at tilmelde dig Rudersdal Senior Triathlons træningsgruppe, som bl.a. træner ved Træningpavillonerne i Vedbæk hver tirsdag.
Læs mere her:
» RST Træningsgruppen
Hold i øvrigt øje med hjemmesiden. Her vil vi annoncere de næste træningsinstruktionsarrangementer.
Hvis du gerne vil have information om og invitation til næste arrangement, så send en e-mail til idræts- og motionskonsulent Sven-Erik Lauridsen på , og skriv "Invitation til træningspavillon" i meddelelsesfeltet.