Det er god og effektiv motion at løbe. Løb giver ligesom så mange andre motionsformer et fysisk og psykisk overskud i hverdage.
Hvis man motionerer regelmæssigt, er man mindre stresset og mere tilfreds med tilværelsen – og hvem vil ikke gerne være det!
Mål din tid og se forbedringerne
Hvis du løber og synes, det kunne være sjovt at måle din tid, samt følge med i, om du bliver hurtigere, så er ForskerRuten ved Forskerparken et oplagt sted at tage løbeturen.
Du behøver ikke løbe der hver gang, men hvis du med jævne mellemrum løber den 2,5 km lange løberute, vil du nemt kunne se, om du holder niveauet, eller måske bliver hurtigere.
På ForskerRuten er der som det første sted i Danmark etableret et permanent tidtagningsanlæg, hvor alle med brug af en chip får registreret deres tid.
Hvordan?
Ved hjælp af en lille såkaldt chip kan du på ForskerRuten måle din tid samt løbende checke dine tider på nettet. Chippen sørger for at registrere dig, når du løber fra start, til du er over målstregen igen.
Det eneste, det kræver, er, at du køber en chip, som du sætter på din ene løbesko samt opretter dig som medlem på mychampionchip.dk på nettet.
Chippen koster 220 kr. og kan købes hos Ultimate Sport Service i deres online shop, og det er gratis at blive medlem hos Mychampinonchip.
Læs mere om ForskerRuten her:
» ForskerRuten
Køb chippen her:
» Online Chip Shop på Ultimate.dk
Læs mere om Mychampionchip, og bliv medlem her:
» mychampionchip.dk