Til motionister er der hvert år en række forskellige aktiviteter på RudersdalRuten. Der er både de faste arrangementer, som vender tilbage hvert år, men også en række andre motions- og naturarrangementer.
Faste arrangementer for motionister
RudersdalStafetten
Hvis du holder af at motionere, og kan lide at komme ud og få pulsen op sammen med andre, så afholder OK Øst i samarbejde med Rudersdal Kommune hvert år RudersdalStafetten.
Stafetten afholdes i maj, og her kan du løbe sammen med et hold (venner, kollegaer, familie eller lign.), som I selv sammensætter, eller du kan tage udfordringen op alene og løbe solo.
Læs mere om RudersdalStafetten her:
» RudersdalStafetten
Vandremarathon
Hvis du kan lide at gå langt, er der også et arrangement for dig. Hvert år arrangerer Dansk Vandrelaugs Lyngby afdeling et vandremarathon på RudersdalRuten.
Vandremarathonen kombinerer motion, frisk luft, oplevelser og socialt samvær. Du får lejlighed til få set alle de 42,195 km af RudersdalRuten på en og samme gang.
Det er en stor oplevelse, og der er diplomer til alle, der gennemfører.
Læs mere om Vandremarathon på RudersdalRuten her:
» Vandremarathon
Øvrige arrangementer for motionister
I løbet af året arrangeres der hvert år en række forskellige aktiviteter og arrangementer for motionister.
Det kan fx være Dansk Cyklist Forbund, som arrangerer Store Cykeldag, med en cykeltur gennem Rudersdal.
Eller det kan være kommunens egne arrangementer med træningsinstruktion i træningspavillonerne i Vedbæk og Birkerød, som arrangeres efter behov.
Hold øje med vores hjemmeside, de lokale medier, samt i vores kalender, hvor arrangementerne annonceres.
» Kalender og arrangementer