På selve RudersdalRuten kan man sagtens have barnevogn med uden noget videre besvær. Det er heller ikke noget problem at færdes med en babyjogger, hvis I er ude for at motionere med de små.
Skal I lidt uden for RudersdalRuten – og jeres tur går ad de mindre stier, fx til nogle af de mindre søer, vil vi anbefale, at I tjekker Naturstyrelsens kort på deres side udinaturen.dk.

Brug Ud i Naturen
Her kan I få viden om tilgængeligheden der, hvor I planlægger at tage hen. I kan bl.a. se, om man kan have barnevogn med.
» Ud i Naturen (Naturstyrelsen)
Ved hjælp af kortet på udinaturen.dk kan I også se, hvor der er afmærkede ruter, eller se hvilke aktivitets-områder og tilgængelige faciliteter, I kan finde.
Det er også muligt få viden om, hvor man kan fiske frit, samt hvilke seværdigheder der er at finde i Rudersdal Kommune.