RudersdalStafetten er en årlig lokal begivenhed, der sætter gang i Rudersdal Kommune og sætter fokus på værdien af løb og motion i hverdagen.
Klar, parat, start i sundhedens tegn
Stafetten binder kommunens borgere, skoler, foreninger, virksomheder og klubber sammen omkring en fælles motionsbegivenhed.
Stafetten starter og slutter altid i Cathrinelystparken i Birkerød, som ligger på RudersdalRuten.
Det er Orienteringsklubben OK Øst Birkerød, som i samarbejde med Rudersdal Kommune, Scion DTU, Team Rudersdal, Holte Roklub samt lokale virksomheder, der arrangerer Rudersdalstafetten.
RudersdalStafetten - en begivenhed for alle
Alle er meget velkommen til at deltage i RudersdalStafetten, som er en begivenhed for alle uanset alder og niveau.
Der er deltagere fra skoleklasserne på kommunens skoler, ansatte i kommunen samt motionister og eliteløbere fra Rudersdal Kommune.
Arrangementet indledes med en fælles opvarmning på den store plæne i Cathrinelystparken.
Skoleklasserne løber 5x2,4 km (de ældste fra 7.-10. klasse dog 3x5,2 km), mens motionisterne og eliteløberne kan vælge mellem en lang rute på 3x5,2 km og en kort rute på 5x2,4 km.
For dem, som ikke kan stille et hold, eller bare ønsker at løbe alene, er det muligt at løbe 5,2 km individuelt.
Læs mere om RudersdalStafetten på stafettens egen hjemmeside:
» RudersdalStafetten