Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Læs vores "cookiepolitik".

Sandbjerg Østerskov

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opUdskriv siden

Skoven

Sandbjerg Østerskov er den sydlige udløber af Folehaven, der fra Hørsholm strækker sig ind i Rudersdal Kommune, øst for landsbyen Sandbjerg, på vejen mod Henriksholm. Den er kendt for sine mange oldtidsminder, sine rævegrave og ”Mathildevejen”, et vejforløb fra 1700-tallet. Bevoksningen består hovedsagelig af bøgetræer, hvoraf en del er meget gamle.

 

HistorieCaroline Mathildevejen i Sandbjerg Østerskov

Skoven var før udskiftningen sidst i 1700-tallet dobbelt så stor som i dag. Den gennemskæres af Sandbjergvej, langs hvis nordside det gamle stengærde endnu fortæller om Sandbjerg Fægyde, ad hvilken Sandbjergs bønder drev deres kreaturer til græsningsarealerne øst for skoven.

 

”Mathildevejen”, opkaldt efter dronning Caroline Mathilde, gik oprindelig fra Hørsholm Slot til Frydenlund, hvor Struensee ofte boede, når hoffet holdt til på slottet. En del af vejforløbet findes endnu i skovens sydlige ende.

 

Som tidligere kongelig skov hører Sandbjerg Østerskov under staten, dvs. Skov- og Naturstyrelsen, Øresund (tidligere Kronborg Statsskovdistrikt) – bortset fra dens sydligste del, der er privatejet.

 

Adgangsforhold, parkering m.m.

Der er adgang til skoven fra Sandbjergvej, hvor der er mulighed for at parkere. Skoven ligger ikke i nærheden af offentlige transportmidler.

 

Sandbjerg Østerskov ligger i den nordøstlige del af Rudersdal Kommune og er en sydlig udløber af Folehaven ved Hørsholm.

 

Sandbjerg Østerskov rummer mange oldtidsminder og desuden vejforløb fra 1700-tallet.

Adgangsforhold

Skoven kan nås fra Sandbjergvej.

Det finder du i nærheden

» Høje Sandbjerg

» Maglemosen

 

Kommentarer?
» Læs og tilknyt kommentarer til siden (der er tilknyttet 0 kommentarer til siden)
Senest opdateret: 17. oktober 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider