Bistrup Kirke

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

Bistrup Kirke (billede)Bistrup Kirke er en ”selvbyggerkirke”, opført af frivillige i årene 1962-67, og er den første selvbyggerkirke, der er opført i Danmark i 800 år.

 

I 1950’erne oplevede Birkerød en stærk befolkningstilvækst, og en stor del af udviklingen fandt sted i Bistrup-området. På den baggrund tog daværende sognepræst i Birkerød, Johan Schwartz-Nielsen, initiativ til at få bygget en kirke i Bistrup. I første omgang begyndte man i 1955 at afholde gudstjenester i en af Bistrupskolens sale, der hver søndag blev omskabt til kirke med alter, døbefont og prædikestol. Samtidig blev der sat en indsamling i gang for at få penge til kirkebyggeriet.

 

Da der i 1962 var indsamlet penge nok til at komme i gang med byggeriet, indførte regeringen imidlertid byggestop for offentligt byggeri på grund af mangelen på håndværkere. Det stoppede dog ikke inititivtagerne, der søgte – og fik – dispensation, til at opføre kirken uden håndværkere.

 

Arkitekt Tyge Arnfred tegnede kirken og indlagde en enkelhed i konstruktionen, der gjorde det muligt for den uprofessionelle arbejdsstyrke at opføre byggeriet. Der deltog ca. 120 borgere, opdelt på seks hold, der hver arbejde en aften om ugen.

 

I 1963 kunne man tage den bygning, der i dag rummer menighedssalen, i brug som kirke, og i 1967 stod byggeriet færdigt.

Lokaler

Foruden kirkerummet indeholder kirken lokaler til klub- og mødevirksomhed samt køkken, og i kælderen er der et snedker- og hobbyværksted til spejderkorpsene.

 

Endelig rummer bygningen kirkekontor, idet Bistrup samtidig udskiltes fra Birkerød til et selvstændigt sogn.

Altervæggen

Altervæggen og den øvrige udsmykning er tegnet og bygget af Birkerød-kunstmaleren og  -billedhuggeren Hans Chr. Høier (1919-2003). Den danner billedet af Kristus i midten, omgivet af disciplene. På højre korvæg er livets træ afbildet, og til venstre ved prædikestolen kornaks.

 

Hans Chr. Høier har ligeledes malet billedet af Johan Schwarz-Nielsen (1924-87), kirkens første præst, der hænger i våbenhuset.

Orglet

Orglet, bygget i 1967 og udvidet ti år senere, har 30 stemmer, 3 manualer og pedal. Det er bygget af firmaet Brdr. Bruhn fra Rødekro i Sønderjylland.

Kirkeklokkerne

Kirkeklokkerne er støbt i Holland, og blev skænket af Birkerød Kommune ved kirkens indvielse, som en påskønnelse af den store frivillige indsats.

Billedtæppe

Bistrup Kirke er under fortsat forandring. I 2007 indvies et 30 m2 stort billedtæppe i uld, designet af Birkerød-kunstneren Inge Nørgaard, der dækker vippevæggen til sideskibet, der bruges meget til møder, sammenkomster mm. Motivet er hentet fra Ingemanns salme ”I østen stiger solen op”, og udover den dekorative værdi vil billedtæppet forbedre akustikken i rummet væsentligt.

Trafikforbindelser

Kirken ligger lige ved Bistrup Trafikplads, der er holdeplads for busserne 338 og 500S fra Birkerød Station og bus 338 fra Holte Station.

 

Du kan også...

Kirkekontor

» Kirker og kirkekontorer

AdresseKontakt

Birkebakken 1

3460 Birkerød

Tlf: Kirkekontor: 45 81 23 34
Senest opdateret: 13. januar 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider