Foreningerne i Rudersdal har deres egen portal. Den finder du her:
Foreningsportalen.
Formål med tilskudsordningen
Folkeoplysningsloven skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag. For at støtte dette har kommunen en tilskudsordning for det frivillige foreningsarbejde. Ordningen omfatter støttemuligheder for de foreninger, der har aktiviteter primært for børn og unge under 25 år, men også for ældre over 65 år samt for handicappede.
Ny forening?
Går du / I med tanker om at sætte en aktivitet i gang, så vær opmærksom på, at også I kan få glæde af tilskudsmulighederne. For at få tilskud skal I imidlertid oprette en forening, som opfylder visse formelle krav. Dem kan I læse om her på siden:
» Vi vil danne en forening.
Hvilke aktiviteter kan der gives tilskud til?
Der kan gives tilskud til næsten alle former for aktiviteter – fra tegning/maling og kunstforståelse over spejder til idræt og motion. Den eneste formelle begrænsning er, at der ikke umiddelbart kan gives tilskud til foreninger, der modtager støtte efter anden lovgivning.
Flere forskellige slags tilskud
For at få tilskud skal foreningen indsende en ansøgning til Kulturområdet. Der kan søges om 5 forskellige former for tilskud. Vær opmærksom på, at ansøgningsfristerne ikke er ens. Ansøgningsskemaer kan hentes i Foreningsportalen under rubrikken Aktivitets- og lokaletilskud.
» Regler og skemaer.
Aktivitetstilskud
Aktivitetstilskuddet er opdelt i et grundtilskud og et tillæg. Grundtilskuddet er et tilskud, der ydes med et fast beløb pr. betalende medlem på baggrund af det forventede medlemstal i den kommende sæson. Der ydes dog ikke tilskud til medlemmer i alderen over25 år – undtaget handicappede. Tillægget er målrettet aldersgruppen op til 25 år, og er et løntilskud til trænere/instruktører.
Lokaletilskud
Tilskuddet ydes til driften af foreningernes lokaler – ejede som lejede – efter bestemte regler. Tilskuddet udgør en procentsats af driftsudgifterne. Nye lejemål, nybygning samt anden erhvervelse af lokaler skal forhåndsgodkendes af Folkeoplysningsudvalget – samt af Kommunalbestyrelsen, hvis der lægges op til en forøgelse af den samlede udgiftsramme til lokaletilskud.
Fremadrettet tilskudsgrundlag
Tilskuddene beregnes fremadrettet, dvs. på grundlag af det forventede medlemstal samt de forventede lokaleudgifter og –indtægter mv. i den kommende sæson, som de fremgår af foreningens budget.
Hvor findes regelsættet?
Reglerne for tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde findes her under rubrikken Aktivitets- og lokaletilskud.
» Regler for tilskud til frivillige folkeoplysende foreninger.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Tove Melson på 46 11 56 12 eller på