Retningslinjerne gælder alene på almindelige veje. Der er et generelt forbud mod ophængning af valgplakater langs motorveje og motortrafikveje.
Folketinget har den 7. april 2011 vedtaget ændrede bestemmelser om ophængning af valgplakater på vejareal.
Ændringerne tilgodeser et ønske om, at de opstillingsberettigede partier og deres kandidater får ret til at ophænge valgplakater på offentlige veje og på private fællesveje uden at skulle søge om en tilladelse til ophængning af valgplakater på forhånd.
Loven fastsætter bindende regler for, hvor der ikke må ophænges valgplakater, med henblik på at ensrette retstilstanden blandt landets vejbestyrelser og således gøre det lettere for partierne at hænge valgplakater op.
Fra den 4. lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen er det tilladt at hænge plakater op på offentlige veje og på private fællesveje. Ophængning af valgplakater må ske fra døgnets begyndelse.
Du kan se lov om ændring af offentlige veje og lov om private fællesveje her:
» L 120. Forslag som vedtaget til lov om ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesveje
Se også Orientering om nye regler for opsætning af valgplakater