Brevafstemningen finder sted i folkeregistret i Borgerservice på rådhuset, Øverødvej 2, Holte.
Husk at forberede dig!
Du skal selv skrive navnet på kandidaten eller partiet/listen på stemmesedlen. Så før du går op og brevstemmer, er det en god idé at orientere dig om mulighederne og finde ud af, hvem du vil stemme på.
Husk legitimation
Medbring venligst legitimation, gerne med billede, fx pas eller sundhedskort.
Hvis du allerede har modtaget dit valgkort, er det en stor hjælp for os, hvis du også tager det med.
Flg. gælder, når der er udskrevet valg:
Når der udskrives valg, kan du brevstemme fra tre måneder fra før valget og typisk til og med lørdag inden valget (når valgdagen er en tirsdag).
Du skal møde personligt frem for at brevstemme. Husk legitimation.
Brevafstemning foregår på rådhuset
I Rudersdal Kommune finder brevafstemningen normalt sted i Borgerservice på rådhuset, Øverødvej 2, Holte.
NB! Du kan ikke brevstemme i Administrationscentret i Birkerød.
Du kan i øvrigt brevstemme på et hvilket som helst folkeregister i hele landet – uanset hvor du bor.
Husk legitimation, fx pas eller sundhedskort. Du får nemlig først tilsendt valgkort i ugen, inden valget afholdes.
Åbningstider for brevafstemning
Det meste af tiden foregår brevafstemningen inden for de normale åbningstider.
» Åbningstider
Udvidede åbningstider
Vi holder normalt ekstra åbent den sidste uge inden valget:
Forbered din brevstemme
Når du brevstemmer til et valg, får du en blank stemmeseddel, hvor du selv skal skrive partiets navn eller bogstavbetegnelse samt evt. navnet på en bestemt kandidat. Derfor er det en god idé, hvis du på forhånd tænker over, hvilket parti eller hvilken kandidat du vil stemme på.
Når de er klar, kommer der opslag med de opstillede partier/lister og kandidater i brevstemmerummet på rådhuset og ude på afstemningsstederne på valgdagen. Du vil også kunne se dem her på vores hjemmeside:
Du kan læse om de lokale partier og lister på deres hjemmesider:
» Partier og lister - lokalafdelinger
Sådan gør du, når du brevstemmer
Læs vores beskrivelse af, hvordan man brevstemmer, og hvad der sker med éns stemme, trin for trin:
» Sådan gør du, når du brevstemmer
Hvis du fortryder din stemme
Hvis du brevstemmer lang tid før valget, og der sidenhen fx kommer en ny liste, eller der sker noget andet, der gør, at du fortryder din brevstemme, kan du ændre din stemme ved at brevstemme igen. Det er altid den senest afgivne brevstemme, der er gyldig.
NB! Du kan kun fortryde din brevstemme ved at brevstemme igen - og i den periode, hvor man kan brevstemme. Når du har afgivet en brevstemme, kan du ikke stemme på selve valgdagen.
Du kan kun give én stemme
Hvis du har brevstemt, kan du ikke senere vælge at stemme på afstemningsstedet på selve valgdagen.
Valgkort
Selvom du har brevstemt, får du alligevel tilsendt valgkort i ugen op til valget. Rent praktisk kan vi nemlig ikke adskille dem, der har brevstemt, fra listen over alle stemmeberettigede, før brevafstemningen er afsluttet.
Du bedes i så fald venligst se bort fra valgkortet - du må gerne rive det i stykker og smide det ud.
Valgret og stemmeret
Har du stemmeret til valget, kan du også brevstemme. Læs mere på siden om valgret:
» Valgret
Yderligere information
Hvis du ønsker nærmere oplysninger, kan du henvende dig til Folkeregistret i Borgerservice, tlf. 46 11 13 50, e-mail .
Vi bringer information om kandidatlister, brevafstemning i hjemmet, valgkort, valgsteder og meget andet i god tid før valget – følg med i lokalavisen og her på hjemmesiden.