Kommunalbestyrelsen reduceres til 23 medlemmer

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommunalbestyrelse 2005, fotograf: Peter Jørgensen

7. september 2009

Ved kommunalvalget den 17. november skal der "kun" vælges 23 medlemmer til Rudersdal Kommunes nye kommunalbestyrelse – hvor den nuværende har 27. Det blev aftalt allerede i 2005.

På sit augustmøde vedtog kommunalbestyrelsen endeligt den ændring af kommunens styrelsesvedtægt, der fastsætter antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer til 23 for den kommende valgperiode.

Overgangsbestemmelse i sammenlagte kommuner

Da Folketinget vedtog kommunalreformen i 2004, blev der samtidig fastlagt forskellige overgangsbestemmelser for de nye kommuners første tid. Blandt disse var, at kommunalbestyrelsen i sammenlagte kommuner i den første periode skulle have mellem 25 og 31 medlemmer.

 

Under forhandlingerne mellem den daværende kommunalbestyrelse i Søllerød og byrådet i Birkerød blev parterne enige om, at der skulle vælges 27 medlemmer til Sammenlægningsudvalget, der fra 1. januar 2007 skulle blive Rudersdal Kommunes første kommunalbestyrelse. Men der blev ikke taget stilling til, hvor stor kommunalbestyrelsen skulle være på længere sigt.

Reduktion blev besluttet i 2005

Da den nye kommunalbestyrelse konstituerede sig i november 2005 blev et af punkterne i aftalen mellem partierne, at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer skulle skæres ned til 23. Det var udtryk for et kompromis, idet nogle partier ønskede flere, og andre færre medlemmer.

 

Ændringen var muliggjort ved overgangsbestemmelsernes ophør – den senere (og stadig gældende) ramme er, at kommunalbestyrelsen i kommuner med over 20.000 indbyggere skal have mellem 19 og 31 medlemmer.

Antal stemmer pr. mandat stiger

Ved valget i 2005 krævede en plads i kommunalbestyrelsen lige omkring 1100 stemmer. Stemmeprocenten var ca. 76, dvs. at godt tre fjerdedele af vælgerne stemte.

 

Med en tilsvarende stemmeprocent i år vil "prisen" pr. mandat stige til ca. 1300 stemmer. Det er tal, der dog skal behandles med forsigtighed, idet fx valgforbund kan spille ind på dette tal.

 

Hvis der kun havde kunnet vælges 23 kommunalbestyrelsesmedlemmer ved sidste valg, ville Venstre stadig have haft absolut flertal – men med to pladser mindre i kommunalbestyrelsen end i dag. Lokallisten ville have haft en plads mindre – og Rudersdallisten (i dag Liberal Alliance) ville ikke være blevet repræsenteret.

 

Den nye kommunalbestyrelse vælges ved kommunalvalget tirsdag den 17. november og tiltræder pr. 1. januar 2010.

 

Du kan også...
AdresseKontakt
Rådhuset
Øverødvej 2
2840 Holte
Tlf: 46 11 11 05
Fax: 46 11 10 11
EAN: 5790000364381
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Kategorier:Politik
Senest opdateret: 24. september 2010
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider