Resultater fra tidligere valg
Der er adgang til resultater fra tidligere valg her på hjemmesiden. Vi går dog ikke længere tilbage end til kommunalvalget 2005, dvs. det første til den nuværende Rudersdal Kommune.
» Kommunalvalg
» Regionsvalg
» Folketingsvalg
Førstegangsvælger?
Har du aldrig prøvet at stemme til et valg? Så kan du få glæde af informationerne under emnet "Velkommen til stemmeretten".
Vi guider dig igennem hele valget - lige fra valgret og valgkort via turen til afstemningsstedet og til de samlede resutater.
» Velkommen til stemmeretten
Valg i Danmark
Danmark er et repræsentativt demokrati. Det betyder, at borgerne vælger repræsentanter til Folketinget, kommunalbestyrelser og regionsråd, der skal tage beslutninger på vores vegne.
Folketingsvalg
Folketingsvalg afholdes mindst hvert fjerde år. Ifølge grundloven må et Folketing højst sidde i fire år; men statsministeren kan dog til enhver tid udskrive nyvalg.
Folkeafstemninger
Ved folkeafstemninger stemmer borgerne direkte om en bestemt sag. Det kalder man direkte demokrati. I Danmark har folkeafstemninger blandt andet været brugt i forbindelse med EU-traktater og grundlovsændringer.
Kommunalvalg
Der afholdes valg til kommunalbestyrelsen hvert fjerde år, og det falder altid på den tredje tirsdag i november. Samtidig afholdes valg til regionsrådene - til sammen kaldet kommunalvalg. Der kan ikke udskrives nyvalg i den mellemliggende fireårs-periode.
Valg til Europa-Parlamentet
Danmark er med i Den Europæiske Union, EU. Vi deltager derfor også i valg til Europa-Parlamentet, som afholdes hvert femte år.