Handicaprådet

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden

I forbindelse med opgave- og strukturreformen i 2006 blev det besluttet, at kommunerne skal etablere kommunale handicapråd. Dette sker ud fra et ønske om, at brugerne i højere grad skal have mulighed for at blive inddraget og hørt, når kommunerne træffer beslutninger om forhold, som har betydning for mennesker med handicap.

 

Vedtægterne for Handicaprådets arbejde er godkendt af kommunalbestyrelsen og udarbejdet i samarbejde med lokale repræsentanter af Handicaprådet.

» Vedtægter for Handicaprådet i Rudersdal Kommune

 

Forretningsordenen er fastsat af Handicaprådet selv. Den beskriver rådets interne arbejdsgange, procedurer og kompetencer.

» Forretningsorden for Handicaprådet i Rudersdal Kommune

 

Rådets opgaver og ansvar

Handicaprådet skal arbejde på tværs af alle kommunens sektorer for at sikre bredden i det handicappolitiske arbejde. Det vil sige, at rådet så vidt muligt skal samarbejde med alle kommunens forvaltninger om at skabe lige muligheder for handicappede borgere. Ifølge lovgrundlaget for handicaprådene har rådene følgende opgaver og ansvar:

  • Handicaprådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og rådet kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører mennesker med handicap. Handicaprådet kan tage spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse og komme med forslag til såvel politiske som administrative initiativer.
  • Handicaprådet kan tage kontakt med andre, herunder andre handicapråd og Det Centrale Handicapråd med henblik på at få belyst særlige temaer.
  • Handicaprådet kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager.
  • Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap.
  • Handicaprådet kan i øvrigt beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag.

Ud over disse opgaver bør de kommunale handicapråd spille en vigtig rolle i arbejdet med at lave kommunale handicappolitikker. En kommunal handicappolitik er ikke et lovkrav, men derimod et særdeles vigtigt instrument til at sikre en gennemarbejdet og tydelig handicappolitisk udvikling i kommunerne. 

 

» Psykiatri- og Handicappolitik i Rudersdal Kommune

AdresseKontakt
Stationsvej 36
3460 Birkerød
Tlf: 46 11 33 00
Fax: 46 11 32 11
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 29. november 2010
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider