Foreningerne i Rudersdal har deres egen portal. Den finder du her:
Foreningsportalen.
Efter en ændring af folkeoplysningsloven har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der fortsat skal være et Folkeoplysningsudvalg i Rudersdal Kommune.
Folkeoplysningsudvalget består af 14 medlemmer, der alle har stemmeret:
- 3 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen
- 2 medlemmer fra aftenskoler
- 2 medlemmer fra idrætsforeninger
- 1 medlem fra foreninger spejdere, herunder børne- og ungdomskorps
- 1 medlem fra foreninger med amatørkulturelle aktiviteter
- 1 medlem fra frivillige sociale foreninger
- 1 medlem fra Rudersdal Handicapråd
- 1 medlem fra Rudersdal Seniorråd
- 1 medlem fra Ungdomsskolebestyrelsen
- 1 medlem fra Musikskolebestyrelsen
Hertil kommer 1-2 repræsentanter fra et ungdomsforum eller beslægtede ungdomsgrupper
Fortegnelse over Folkeoplysningsudvalgets medlemmer kan findes i menuen til venstre.
Folkeoplysningsudvalget holder møde 9-10 gange om året. Herudover holder udvalget dialog- og temamøder med foreningerne i kommunen.
Referater fra Folkeoplysningsudvalgets møder kan findes i menuen til venstre.
Folkeoplysningsudvalgets ansvar og kompetence er fastlagt i Styrelsesvedtægten for Folkeoplysningsudvalget, kommunens delegationsplan og Folkeoplysningslovens bestemmelser. Folkeoplysningsudvalgets hovedopgaver er blandt andre:
- Fastlæggelse af principper og udvikling inden for folkeoplysningsområdet
- Godkendelse af nye foreninger
- Fordeling af tilskud til folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler)
- Fordeling af tilskud til frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (foreninger)
- Anvisning af offentlige lokaler og udendørs anlæg, der er egnet til formålet
- Fordeling af tilskud fra Start- og udviklingspuljen
- Godkendelse af fordeling af tilskud i henhold til elitestøtteordningen
- Udtalelse om forslag til regler, budget og udviklingstiltag m.m.
- Uddeling af kommunens idrætslederpris, ungdomslederpris og talentpris samt hædring af idrætsudøveres resultater