Budget 2009
Kommunalbestyrelsen har vedtaget kommunens budget for 2009.
Ifølge budgettet får kommunen 3,5 mia. kr. i skatteindtægter. Heraf afleverer vi næsten 1 mia. kr. i udligning til andre kommuner.
Vi opretholder kommunens høje serviceniveau, samtidig med at vi gennemfører betydelige investeringer på en række områder. Driftsudgifterne beløber sig til 2,4 mia. kr., og investeringerne udgør 0,2 mia. kr.
I figuren forneden kan du se, hvordan pengene anvendes på de forskellige områder i 2009.
Via menuen til venstre kan du se de enkelte udvalgs budget for 2009.
Herunder finder du:
» Forord (pdf - 59 kb)
» Indledning (pdf - 56 kb)
» Vision og værdigrundlag (pdf - 37 kb)
» Hovedpunkter i budgettet (pdf - 64 kb)
» Generelle bemærkninger (pdf - 78 kb)
» Budgetoversigt 2009-2012 (pdf - 62 kb)
» Likvid beholdning (pdf - 31 kb)
» Befolkningsudvikling (pdf - 58 kb)
» Nøgletalssammenligning (pdf - 212 kb)
Fælles politikker
» Borgerinddragelsespolitik (pdf - 221 kb)
» Borgerbetjeningspolitik (pdf - 55 kb)
» Personalepolitik (pdf - 156 kb)
» Udbudspolitik (pdf - 50 kb)
Bilag
» Delegering af bevillingsretten (pdf - 111 kb)
» Investeringsoversigt (pdf - 173 kb)
» Takster og gebyrer (pdf - 119 kb)
» Mellemregning med forsyningsvirksomhed (pdf - 58 kb)
Nyt aktivitetscenter til de ældre
Vi opfører et nyt og tidssvarende aktivitetscenter for kommunens ældre borgere til erstatning for Vangebo Aktivitetscenter. Det nye aktivitetscenter kommer til at ligge tæt på offentlige transportmidler på Ernst Bojesens Vej i Holte.
Vi har desuden afsat 219 mio. kr. til plejeboliger i de kommende tre år, hvoraf der investeres 167 mio. kr. i byggeriet af 72 nye plejeboliger i Nærum.
Sund mad til børnene
Børne- og Skoleudvalget har udarbejdet et forslag til mad- og måltidspolitik, som skal bidrage til en god og sund madkultur i institutionerne, så børnene lærer gode madvaner. I budgettet har vi afsat 7 mio. kr. til at etablere køkkenfaciliteter i kommunens dagtilbud i 2009, så alle børn i dagtilbud kan få et sundt frokost¬måltid fra 2010.
Gode fysiske rammer på skolerne
Vi har afsat 33 mio. kr. i 2009-2012 til en række større ombygninger på Bistrupskolen, Parkvejskolen og Kajerødskolen. Ombygningerne skal sikre en mere nutidig indretning af skolerne, som passer til de undervisningsformer, der anvendes i dag. På de to førstnævnte skoler skal ombygningerne også gøre skolerne i stand til at kunne rumme en forventet stigning i antallet af elever.
Herudover bruger vi i 2009 over 7 mio. kr. på udskiftning af tage, vinduer og anden ekstraordinær vedligeholdelse på andre af kommunens skoler, så de fysiske rammer kan leve op til kommunens høje kvalitetskrav.
Sikre og trygge trafikveje
I 2009 vil vi især gøre en indsats for at forbedre sikkerheden på skolevejene. Derfor investerer vi over 9 mio. kr. i at forbedre kommunens vejnet, så vejene bliver mere sikre og trygge at færdes på.
Fokus på miljø og klima
Vi har besluttet at bruge 17 mio. kr. på en styrket indsats på miljø- og klimaområdet i 2009-2012. Pengene vil blandt andet blive brugt på initiativer, der reducerer energiforbruget og modvirker klimaforandringer.
Samtidig sker der en markant forøgelse af investeringerne i renovering af kloaknettet, så kloakkerne blandt andet bliver bedre i stand til at klare kraftige regnskyl.
Til finansiering af renoveringen øger vi taksterne i den kommunale forsyningsvirksomhed med 1,25 og 2,50 kr. pr. m3 for henholdsvis vand og spildevand.
Skatteprocenten nedsættes igen
Kommunens skatteprocent nedsættes fra 23,0 til 22,9 fra 2009. Det giver en skattelettelse på 12 mio. kr. til borgerne i Rudersdal Kommune. Grundskyldspromillen er uændret 21,44.
Kassebeholdning på 83 mio. kr.
Ifølge budgettet udgør kassebeholdningen 83 mio. kr. ved udgangen af 2012.
Vi har fortsat fokus på at fastholde den langsigtede stabilitet i kommunens økonomi. I den forbindelse lægger vi vægt på at have en passende kassebeholdning. Det er særlig vigtigt i en situation, hvor der er udsigt til lavere økonomisk vækst i Danmark og dermed en opbremsning i skatteindtægterne og øget udgiftsbehov.

Med venlig hilsen
Rudersdal kommunalbestyrelse
Du kan finde yderligere information på vores hjemmeside www.rudersdal.dk/budget. Du kan også kontakte Økonomi på tlf. 46 11 20 12 eller e-mail .
» Budgetoversigt (pdf - 43 kb)