Dér, hvor Københavns forstæder hører op og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder, ligger Rudersdal Kommune: En klynge af større og mindre byer og landsbyer, omgivet af store landskabelige herlighedsværdier, hjem for knap 55.000 borgere.
En stribe af fredninger bidrager til at fastholde Rudersdal som en grøn kommune. Men samtidig ligger Rudersdal tæt nok på hovedstaden til at modtage og benytte de mange impulser herfra.
Livet i Rudersdal
Hvert af Rudersdals by- og landsbysamfund har sit eget særpræg og sine egne traditioner, der i dag er knyttet sammen på tværs i et levende samspil af den nye kommune.
Et rigt kultur- og fritidsliv med mere end 300 foreninger tilbyder så mange varierede muligheder, at næsten alle behov kan tilgodeses.
Senest har kommunens splinternye idrætscenter givet et væld af nye tilbud til motionister og idrætsudøvere. Og hele tiden vokser RudersdalRuten – et sammenhængende stiforløb af maraton-længde, som sætter spot på sundhed og motion, natur, kultur, videnskab og oplevelser for hele familien.
En moderne kommune
Men Rudersdal er ikke blot natur og kulturliv. Kommunen er hjemsted for et stort antal virksomheder inden for it, lettere industri, handel og service med mere.
I Forskningscentret tæt på grænsen til Hørsholm ligger en stribe af landets førende virksomheder inden for forskning og avanceret teknologi.
Og i Rudersdals bysamfund og lokalcentre finder du et rigt udvalg af velassorterede butikker af næsten enhver slags.
Vi hjælper dig på vej
Rudersdal har et godt kommunalt serviceniveau og en velfungerende forvaltning.
Her på hjemmesiden kan du bl.a. finde en oversigt over forvaltningen, information om kommunens serviceydelser, kontaktadresser til kommunalbestyrelsen, adresser og telefonnumre mv. på kommunens institutioner samt et foreningsregister.
» Kontaktoplysninger
» Åbningstider
» Foreningsportalen
Du kan læse om de tilbud og services, der er relevante for dig som Rudersdal-borger. Du kan også finde en kalender over de talrige kulturelle aktiviteter i kommunen og inspiration til oplevelser i den natur, Rudersdal er så rig på.
» Kulturkalenderen
» Nyhedsoversigt
Sidst, men ikke mindst kan du klare mange ærinder hos os via selvbetjeningsløsninger – lige når det passer dig.
» Selvbetjening
Min Rude - dit personlige overblik på nettet
Min Rude er din genvej til hurtigere og nemmere service fra Rudersdal Kommune. Som borger eller medarbejder i Rudersdal Kommune kan du via kommunens hjemmeside logge på Min Rude og dermed få en samlet indgang til en bred vifte af personlige oplysninger om dig og dine nærmeste på nettet.
I Min Rude får du fx adgang til oplysninger fra skolen, skolebiblioteket, biblioteket, sundhedsplejen og skoletandlægen samt overblik over en række informationer vedrørende din bolig.
Du får også din egen NemPost til nem og sikker dialog med kommunen og andre offentlige myndigheder.
Min Rude er sikret med digital signatur. Med den er sikkerheden høj, og al information er beskyttet.
» Læs mere om Min Rude
Tilflytter
Vi har en særlig sektion for dig, som overvejer at flytte til Rudersdal Kommune. Den finder du her:
» Tilflytter
Turist
Er du på besøg i Rudersdal? Så kan du læse om kommunens attraktioner, og hvor du kan spise og overnatte, her på hjemmesiden:
» Turist
Job i kommunen
Rudersdal Kommune har ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.
Rudersdal Kommune har fokus på at være en attraktiv arbejdsplads. Det betyder, at medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø sættes højt, og der er en høj grad af medarbejderindflydelse og ansvar. Kompetenceudvikling og kvalitet i arbejdet er i centrum, og målet er, at ledelsen på alle niveauer udvikles, er motiverende og fremsynet.
Se de ledige stillinger i Rudersdal, og læs mere om, hvordan det er at arbejde i kommunen:
» Job i kommunen