Vinterferie på børnebibliotekerne

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Spil, film og fastelavnsforberedelser – og hjælp i lydstudiet.
6. februar 2012

Kong Vinter har bredt sin kulde, og vinterferien nærmer sig. Men du behøver ikke at kede dig i vinterferien.

 

Børnebibliotekerne i Rudersdal har spillekonsoller, hvor du kan dyste med dine venner. Eller hvad med et gammeldags brætspil?

 

Vi viser film for de små hver formiddag kl. 10.30 på Hovedbiblioteket i Birkerød og for de store om eftermiddagen kl. 14.00. Holte Bibliotek viser film fra Filmstriben for de små om torsdagen kl. 10.30.

Klar til fastelavn?

Du kan også forberede dig til fastelavn, som ugen slutter med. Medbring dit brugte fastelavnskostume til bøjlestativet og se om du kan bytte til et andet på Birkerød og Holte biblioteker til og med lørdag.

 

Du kan lave fine rosetter og sjove katte til fastelavnsriset på de to biblioteker. Vi har crepe-papir, karton, perler og skabeloner.
De yngste skal nok ha' en hjælpende hånd fra deres voksne.

Bliv videostjerne for en dag

Børnebibliotekernes fælles hjemmeside Palles Gavebod har musiktema i februar.

 

Du kan deltage i karaokekonkurrencen, hvor du skal lave en video til Medinas ”Kun for mig” eller ”Party i Provinsen” med Hej Matematik.

 

Du kan lave den selv og uploade til Palles Gavebod senest d. 24. februar kl. 24.00. Der er meget fine præmier til de bedste og mest fantasifulde videoer fra hele landet.

 

Du kan også få hjælp til at lave videoen - sammen med vennerne - onsdag d. 15. februar kl. 15.00-16.00 i det improviserede lydstudie på Hovedbiblioteket i Birkerød.

 

Hvis biblioteket skal hjælpe dig med at sende din video til Palles Gavebod, skal du have en forældreunderskrevet tilladelse med på biblioteket. Blanketten til det finder du på www.rudersdalbibliotekerne.dk. Klik ind på Biblioteksklubben VipKid og find link til blanketten nederst på siden.

 

Der bliver vist klip fra indsendte videoer fra hele landet på Live fra Ramasjang fredag d. 2. marts kl. 18.00.

AdresseKontakt
Senest opdateret: 22. maj 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider