Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Læs vores "cookiepolitik".

Rudersdal klar med stort skolebyggeri i Birkerød

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Byggeriet af Birkerød Skole går i gang i juli 2012
Birkerød Skole har været i udbud og første spadestik tages til juli.
13. juni 2012
Den nye skole i Rudersdal Kommune er kommet et vigtigt skridt nærmere med licitationen for ombygningen af Parkvejskolen i Birkerød. Fem entreprenører er kommet med tilbud, og Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget har netop godkendt, at det bliver Skou Gruppen A/S, der kommer til at stå for det store byggeri. Formand for Børne- og Skoleudvalget Daniel E. Hansen(V) siger:

 

”Licitationen er gået godt prismæssigt, for omkostningerne ved byggeriet, gør, at det er muligt at realisere alle de skitserede ønsker i udbuddet. Det betyder, at vi får det byggeri, vi har ønsket indenfor den økonomiske ramme. Desuden er licitationen blevet gennemført forholdsvis hurtigt, så byggeriet kan leve op til byggeriets tidsplan. Det betyder, at første spadestik kan tages i sommerferien, og det er vigtigt for færdiggørelsen af Birkerød Skole inden august 2013”, udtaler han.

 

» Læs mere om byggeriet 

 

Ifølge Børne- og Skoleudvalget vil det samlet koste 44 mio. kr. at etablere den nye skole. Foruden udgifterne til byggeriet er der sat penge af til rådgivning, udearealer og nyt inventar. Med etableringen af Birkerød Skole bliver der skabt rammer for, at undervisningen og læringen bliver understøttet på en ny og fremtidssikret måde.

Fleksibel skole med nye muligheder

”Birkerød Skole bliver en rigtig god og fleksibel skole, fordi den kommer til at rumme nye muligheder for alle elever. De yngste får et nyt indskolingshus med et rigtig flot og stort naturfagsatelier, der kan bruges i både skolen og SFO-en. For alle klasser bliver der nye og fleksible fællesområder, og fra 6. klasse kommer undervisningen til at foregå i fagområder, der er særligt indrettede til enten naturfag, sprog eller humanistiske fag”, siger Daniel E. Hansen.

 

Der etableres også et helt nyt åbent designområde med faciliteter til håndarbejde, sløjd og billedkunst, der vil kunne anvendes af alle fag på skolen og understøtte den tværfaglige tænkning i disse fag.

 

Den nye skole er beskrevet indgående i nyhedsbrevet for Birkerød Skole, der kommer ud til alle forældre og medarbejdere på Kajerødskolen og Parkvejskolen. 

 

» Nyhedsbrevet om Birkerød Skole

 

Inden elever og personale kan indtage den nye skole, der får plads til ca. 750 elever, skal det store byggeri gennemføres. Byggeriet er delt op i tre etaper, og for kunne gennemføre det indenfor 12 måneder, vil de ældste klasser blive flyttet fra Parkvejskolen til Kajerødskolen for at skabe plads til håndværkere og maskiner. Elever og personale på Parkvejskolen har fået besked om klasseflytninger, og i juni afholdes to orienteringsmøder for forældrene.

Lokalplan og anlægsbevilling

Før ombygningen af Parkvejskolen kan gå i gang, skal Rudersdal Kommune i juni vedtage en ny lokalplan for området omkring Birkerød Parkvej.

 

Desuden skal Kommunalbestyrelsen give grønt lys for frigivelse af en anlægsbevilling, der er nødvendig for at sætte gang i byggeriet. I januar godkendte Kommunalbestyrelsen byggeprogrammet for den nye skole.

 

AdresseKontakt
Stationsvej 36
3460 Birkerød
Tlf: 46 11 00 00
Fax: 46 11 12 11
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 22. oktober 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Gå til Min Rude, og log ind

Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider