Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Læs vores "cookiepolitik".

Rudersdal hæver overliggeren i beskæftigelsesplan

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opUdskriv siden
Billede: Adm - lille
Rudersdal Jobcenter skal være nr. 1 blandt jobcentrene i de kommuner, vi sammenligner os med – på samtlige særligt prioriterede områder. Det er kort og godt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets udmelding i beskæftigelsesplanen for 2013.
14. september 2012

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skruer op for ambitionerne i den beskæftigelsesplan, udvalget vedtog på sit møde i september. ”Vi ønsker, at Rudersdal Jobcenter skal være nummer ét blandt jobcentrene i de kommuner, vi sammenligner os med – det vil sige kommuner, der har rammevilkår, der ligner vores, altså en veluddannet befolkning og en lav ledighed i forhold til landsgennemsnittet,” fastslår udvalgets formand, Søren Hyldgaard (V).

 

 

Det er nyt, at målene for indsatsen formuleres så klart og ambitiøst – og at de opstilles i forhold til andre jobcentres resultater, ikke i absolutte tal, som er almindelig praksis. ”Men vi synes, at resultaterne af vores indsats måles tydeligere ved at sammenligne os med andres – og samtidig viser vi, at vi tør være ambitiøse,” tilføjer han.

 

 

De fem mål, hvor Rudersdal Jobcenter vil være nr. 1 med de opnåede resultater, er følgende:

 

  • Flere unge uden uddannelse skal starte på en kompetencegivende uddannelse.
  • Tilgangen af personer til gruppen af førtidspensionister skal mindskes.
  • Antallet af langtidsledige skal nedbringes.
  • Antallet af ledige med anden etnisk baggrund end dansk skal reduceres.

 

Derudover skal samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen styrkes – målet er at gennemføre 100 besøg på virksomheder inden for brancher, der matcher de lediges kvalifikationer og på nyetablerede arbejdspladser, for at afdække deres arbejdskraftsbehov.

 

”Vi har med vilje sat overliggeren højt for at udfordre os selv til at gøre vores allerbedste. Men naturligvis kan vi ikke helt lukke øjnene for den mulighed, at vi ikke når alle vores mål. Det er imidlertid vilkårene – og der er ikke megen inspiration at hente, hvis man på forhånd siger ”det kan vi nok ikke”, slutter Søren Hyldgaard.

 

Senest opdateret: 22. oktober 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Gå til Min Rude, og log ind

Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider