Nyt bassin ved Bistrup Renseanlæg (overløb UA01 til Bistruprenden).
24. april 2012
Rudersdal Forsyning A/S har besluttet at anlægge et nyt bassin på ca. 3.200 m3 ved Bistrup Renseanlæg samtidig med, at et eksisterende bassin på ca. 590 m3 nedlægges. Bassinet forventes at medføre at overløbshyppigheden nedsættes til 4 gange om året mod 12 gange årligt i dag.
Rudersdal Kommune har i den forbindelse givet en revideret udledningstilladelse for overløb UA01 til Bistruprenden. Udledningstilladelsen til Bistruprenden er givet efter § 28 i miljøbeskyttelsesloven på en række vilkår.
Klagevejledning
Der kan klages over kommunens afgørelse. Klageberettigede er visse organisationer, foreninger og myndigheder samt enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Klagen skal sendes til Rudersdal Kommune, Natur og Miljø, Øverødvej 2, 2840 Holte eller på mail til , og være kommunen i hænde senest den 25. maj 2012. Kommunen sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr for behandling af klager. Læs nærmere på www.nmkn.dk.
Ønsker du at indbringe afgørelsen for en domstol, skal det ske senest den 25. oktober 2012.
» Læs mere om udledningstilladelsen her.