Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Læs vores "cookiepolitik".

Offentlig høring og borgermøde om udvidelse af Vedbæk Havn

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Som led i den offentlige høring afholder kommunen et borgermøde på Vedbæk Skole den 29. maj. Her vil projektet blive præsenteret af havnes konsulenter, og det vil være muligt at stille spørgsmål til Havnebestyrelsen, Kystdirektoratet og kommunen.
20. april 2012

Den erhvervsdrivende fond Vedbæk Havn har ansøgt Kystdirektoratet og Rudersdal Kommune om anlægstilladelse til en udvidelse af Vedbæk Havn.

» Følg projektet og se diverse dokumenter på vores sider om Vedbæk Havn

Borgermøde

Som led i den offentlige høring afholder kommunen et borgermøde på Vedbæk Skole. Borgermødet vil blive afholdt den 29. maj 2012 fra kl. 19.00 til 21.00 på Vedbæk Skole. På mødet vil projektet blive præsenteret af havnes konsulenter, og det vil være muligt at stille spørgsmål til repræsentanter fra Havnebestyrelsen og dennes konsulenter, Kystdirektoratet og kommunen.

VVM-redegørelse / miljøvurdering

Havnebestyrelsen har efter krav fra Kystdirektoratet og Kommunalbestyrelsen fået udarbejdet et forslag til VVM-redegørelse og kommuneplantillæg med miljøvurdering, der skal åbne mulighed for, at projektet kan gennemføres. Dette arbejde er nu afsluttet og Kystdirektoratet og Kommunalbestyrelsen har godkendt rapporten og besluttet, at sende den i offentlig høring.

» Se VVM-redegørelsen

Offentlig høring

Rapporten offentliggøres i henhold til bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM) samt i henhold til plan- og miljøvurderingslovens bestemmelser om offentliggørelse af planer og programmer.

 

Den offentlige høring løber fra den 24. april til og med den 19. juni 2012. Bemærkninger eller indsigelser skal være Kystdirektoratet eller kommunen i hænde indenfor denne frist, og skal sendes til Kystdirektoratet Att: Henrik S Nielsen postbox 100, Højbovej 1, 7620 Lemvig - pr. mail eller til Rudersdal Kommune, Byplan, Øverødvej 2, 2840 Holte - pr. mail .

 

VVM-redegørelsen / miljøvurderingen kan under den offentlige høring hentes på Kystdirektoratets eller kommunens hjemmeside.

Materialet kan også rekvireres ved henvendelse til Kystdirektoratet eller kommunen.

 

Det er som borger muligt at komme med bemærkninger eller indsigelser til VVM-redegørelsen / miljøvurderingen. Efter offentlighedsperioden vil de indkomne bemærkninger blive behandlet af Kystdirektoratet og kommunen, og der vil blive truffet afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Senest opdateret: 22. oktober 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Gå til Min Rude, og log ind

Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider