Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Læs vores "cookiepolitik".

Ledige unge skal aktiveres - ikke på passiv hjælp

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Billede: RUK 09_Park 016
Unge, der søger om kontanthjælp, skal aktiveres straks, når de henvender sig til jobcentret. Det hjælper både de unge til at komme videre med uddannelse eller job – og kommunen, der får udført nogle vedligeholdelsesopgaver, som der i dag ikke er mandskab til. Samtidig spares der penge.
14. marts 2012

Fra 14. april skal det være slut med at sætte unge på passiv forsørgelse, når de henvender sig om kontanthjælp. De skal i stedet i virksomhedspraktik i Teknik og Miljø's driftsafdeling, hvor de skal udgøre et nyt team med forskellige vedligeholdelsesopgaver – under forhold, der ligner en "almindelig" arbejdsplads mest muligt. Men samtidig får de unge en mentor, der kan støtte og vejlede dem.

Et kærligt spark

"Vi gør de unge en bjørnetjeneste ved bare at udbetale dem penge for at lave ingenting," siger Søren Hyldgaard (V), der er formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. "Det er bedre at give dem et kærligt spark ud i det virkelige liv end at lade dem hænge hjemme i sofaen. Al erfaring viser, at en tidlig indsats nedsætter deres periode på offentlig forsørgelse – og at man ved at holde dem i gang øger deres chancer for et gennemføre en uddannelse eller at finde og fastholde et almindeligt job."

Alle profiterer af ordningen

"Samtidig vil ordningen medføre flere fordele for kommunen. Vi kan få løst nogle af de tidskrævende vedligeholdelsesarbejder på vores grønne arealer og omkring kommunens institutioner, som ikke bliver nået i dag – bl.a. beskæring langs stier, hækklipning, renholdelse af skilte og opsamling af affald," fortsætter Søren Hyldgaard. "Dertil kommer så en regulær besparelse. Erfaringerne fra andre kommuner med lignende ordninger viser nemlig, at der er færre unge, der søger kontanthjælp, fordi de finder andre løsninger på deres forsørgelsesproblem – og de, der får hjælpen, kommer hurtigere videre."


Det er meningen, at arbejdsforholdene i det nye unge-team så vidt muligt skal svare til forholdene på en almindelig arbejdsplads hvad angår arbejdstid, fravær, frokost, arbejdstøj, omklædningsforhold, redskaber osv. – kort sagt får de samme vilkår, som driftsafdelingens faste personale har. Det er med til at give dem et realistisk billede af forholdene på arbejdsmarkedet.

Søren Hyldgaard understreger, at det først og fremmest handler om at hjælpe de unge i gang: "Hovedformålet med ordningen er imidlertid at hjælpe de unge videre til en uddannelse eller et fast job. Derfor ansætter vi en afdelingsleder for unge-teamet, der samtidig skal fungere som mentor for de unge. En erfaren person, som kan give dem råd, vejledning og hjælp til at udfolde deres lyst og evner, og samtidig være deres kontaktperson til jobcentret."

Endelig vedtagelse den 28. marts

Forslaget til straksaktivering blev vedtaget af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 14. marts. Nu er det sendt videre i det politiske system, og ventes endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 28. marts.


 

AdresseKontakt

Stationsvej 36   

3460 Birkerød

Tlf: 46 11 30 00
Fax: 46 11 30 11
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13
Senest opdateret: 22. oktober 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Gå til Min Rude, og log ind

Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider