Japanske performancekunstnere indtager Mantzius

Billede: Groupsidesiro-a12-lille

Siro-A er en japansk performancetrup, der optræder med visuel magi i verdensklasse. De opfører deres multimedie-comedy show ’Technodelic’på lørdag kl. 20 på Mantzius. Det er underholdning for hele familien.

26. september 2012

’Det kan være en anelse svært at forklare, hvad det egentlig er vores publikum kan forvente sig, når de sætter sig i de bløde stole og venter på, at ”The Technodelic Comedy Show” kan begynde. For det er både visuel magi, når de japanske artister blander hightech video-projektions-teknologi og optiske illusioner. Og det er en musikalsk oplevelse når Dj’en sammen med den visuelle designer smelter musikken og det visuelle univers sammen. Et par ting er stensikre; Det er både magisk, vildt og underholdende’  fastslår kunstnerisk leder Asger Ahn

Showet henvender sig til alle, der gerne vil underholdes og overvældes af en kombination af comedy, dans og multimediedesign – og her i en skøn blanding der byder på overraskelser og også nok skal få de mindre gæster op af stolene. Brugen af ikoner som fx Super Mario, symboler fra IT-verden kombineret med dygtig præcisionsdans, skægge tvist og flotte projiceringer - alt sammen krydret med en kæk holdning til underholdning – gør showet meget familievenligt.

 

Jeg oplevede selv Siro-A til Edinburgh Festival Fringe sidste år. De optrådte til udsolgte shows og modtog 4-stjernede anmeldelser. De vandt faktisk årets pris ’Spirit of the Fringe Award 2011’. Jeg blev så begejstret at jeg på stedet besluttede at præsentere showet for vores publikum på Mantzius – og det er så på lørdag.

’Jeg har været på de lokale gymnasier i Birkerød og Nærum for at fortælle om det japanske show. Jeg synes at eleverne skal have chance for at se dette fantastiske multimedieshow, så jeg har tilbudt eleverne at de på lørdag kan købe særlige gymnasiebilletter mod forevisning af deres studiekort ’ slutter Asger Ahn

 

Billetter fra 110 kr. på BILLETnet.dk eller direkte hos Mantzius på 46 11 56 40

 

AdresseKontakt

Johan Mantzius Vej 7 A

3460 Birkerød

Tlf: 46 11 56 40
EAN: 5798008449925

Udskrift fra www.rudersdal.dk - d. 20. juni 2013.

Ophavsretten tilhører Rudersdal Kommune.

Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.