Få pulsen op med udendørstræning, når RudersdalRutens Univers i samarbejde med Twin Spirit Fitness inviterer til ’Grøn puls i pavillonen’ – en aften med inspiration og instruktion i Vedbæk tirsdag den 26. juni.
17. juni 2012
Har du lyst til at træne sammen med andre ude i naturen? Tirsdag den 26. juni kl. 17-18.30 er det muligt at få sved på panden med Twin Spirit Fitness, når Rudersdal Kommune og RudersdalRutens Univers inviterer nysgerrige og friske borgere til at deltage i en sjov og anderledes træningsaften med udgangspunkt i træningspavillonerne ved Vedbæk Strandpark.
Udendørs træning er populært og stadig flere borgere ønsker at bruge lokalområdet som udgangspunkt og inspiration til motion. RudersdalRutens Univers sætter fokus på mulighederne for at træne udendørs sammen med andre eller alene.
Uanset, om du træner på egen hånd eller i selskab med andre, er der mange fordele ved udendørs træning:
- Lyset og luften giver dig mere energi, overskud og virker afstressende.
- Udendørs træning giver inspiration til varieret træning. Du træner både kondition, styrke og udholdenhed.
- Træning i kuperet terræn er mere varierende og sundere for kroppen.
Kom og hør om muligheder for træning i træningspavillonerne, og vær med når RudersdalRutens Univers inviterer til ’Grøn puls i pavillonen’ – udendørs træning i lokalområdet.
Arrangementet ’Grøn puls i pavillonen’ er et af de udendørs træningsarrangementer, som afholdes i løbet af året langs RudersdalRuten, ved aktivitetspladser og træningspavilloner.
Mere info
Læs mere om ’Grøn puls i pavillonen’ på www.rudersdal.dk/groenpuls og find arrangementet på RudersdalRutens facebook-side.
Tid og sted
Tirsdag den 26. juni kl. 17-18:30. Mødestedet er træningspavillonerne ved Vedbæk Strandpark. Vedbæk Strandvej 366, 2950 Vedbæk.
Billedtekst
Me Tarzan...
FAKTA
RudersdalRutens Univers tilbyder oplevelser, bevægelse og motion i naturen for alle.
Se mere om RudersdalRuten, temaruterne, de udendørs træningspladser i Birkerød, Holte, Vangebo og Vedbæk og de tilknyttede udendørs arrangementer på www.rudersdalruten.dk og på RudersdalRutens facebook-side.