Har du lyst til at være frivillig for en dag? Du kan stadig nå at tilmelde dig praktik. Der er frist den 16. august.
1. august 2012
Du kan stadig nå at tilmelde dig til en halv eller hel dag i praktik, når Rudersdal Kommune og Frivilligcenter og Selvhjælp Rudersdal sætter fokus på frivillighed. I august, september og oktober har du mulighed for at komme i foreningspraktik hos en bred vifte af foreninger i Rudersdal. På den måde kan du få en bedre fornemmelse af arbejdet i en forening. Du får samtidig lejlighed til at møde de frivillige.
Hvornår og hvordan?
Du kan hente praktikkataloget på Rudersdal Bibliotekerne eller på www.rudersdal.dk/frivilligfredag. Her kan du også læse mere om Frivillig Fredag. Du tilmelder dig ved at sende en mail til med navnet på den praktik du gerne vil deltage i. Der er tilmeldingsfrist den 16. august.
Vil du vide mere?
Du kan kontakte Lotte Hassing Christensen, Frivilligcenter og Selvhjælp Rudersdal, tlf. 45 89 00 56, , eller Bo Eriksen, foreningskonsulent, Rudersdal Kommune tlf. 72 68 56 17. Se mere på www.rudersdal.dk/frivilligfredag.