Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookiepolitik.

Læs vores "cookiepolitik".

Frivillig Fredag - se frivilligheden indefra

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opUdskriv siden
Billede: kaerlige haender
Frivillig Fredag er muligheden for at se frivilligheden lidt indefra - ved at prøve en dag i praktik hos en lokal forening. Er det noget for dig, så sæt kryds i kalenderen den  28. september.
17. juni 2012

Frivillig Fredag er den nationale frivillighedsdag som afholdes den sidste fredag i september. Dagen skal være med til at markere og sætte fokus på frivillighed og foreningsliv. I 2012 er det den 28. september og Rudersdal Kommune har i samarbejde med Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal valgt at sætte fokus på frivillighed med en foreningspraktik for kommunalpolitikere og borgere i Rudersdal.

Foreningspraktik – hvad går det ud på?

Hvis man går rundt og er lidt nysgerrig efter at finde ud af hvad foreningsarbejde går ud på, så grib chancen nu. Med foreningspraktikken kan en borger komme tættere på en lokal forening i en hel/halv dag, og dermed få en fornemmelse af hvad det vil sige at være frivillig. Tanken er, at en praktik i modsætning til et kortere besøg giver mulighed for at snuse til arbejdsopgaver i en forening. Det giver samtidig lejlighed til at møde de frivillige og få et bedre indblik i foreningsarbejde. Praktikken skal dog i så høj grad som muligt afspejle en ”normal” hverdag i foreningen dvs. uden særlige arrangementer.

Kommunalpolitikere skal også i praktik

Initiativet med Frivillig Fredag startede i 2011, hvor de lokale kommunalpolitikkere prøvede kræfter med foreningspolitikken. Initiativet var en succes og derfor bliver Frivillig Fredag i år bredt ud til alle.

Hvornår og hvordan

Selve koordinationen af initiativet forestås af Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal og Rudersdal Kommune, Kulturområdet, der står for at matche foreninger, politikere og borgere. Har du lyst til at deltage i Frivillig Fredag, så finder du ’Praktik-katalog’ med foreningspraktikker på www.rudersdal.dk/frivilligfredag. Her findes dette års praktiktilbud. Ønsker du at deltage, sender du dit navn og telefonnummer samt navnet på den praktik du gerne vil deltage i til senest den 16. august. Det er også muligt at hente ’Praktikkataloget’ på Rudersdal Bibliotekerne.

For yderligere information, kontakt:

Centerleder for Frivilligcenter og Selvhjælp Rudersdal Lotte Hassing Kristensen tlf.nr.: 45 89 00 56 – mail:

Foreningskonsulent i Rudersdal Kommune Bo Eriksen tlf.: nr. 72 68 56 17

Læs mere på www.rudersdal.dk/frivilligfredag

 

 

HVAD ER FRIVILLIG FREDAG?

2011 var europæisk år for frivilligt arbejde og skulle skabe opmærksomhed og debat om frivilligt arbejde og aktivt medborgerskab vha. en række aktiviteter over hele Europa. En af udløberne var Frivillig Fredag – den sidste fredag i september. Frivillig Fredag er en dag, hvor der sættes fokus på frivillighed og foreningsliv.

 

Dagen har til formål at:

 

Markere og anerkende frivilligheden
Synliggøre det frivillige arbejde
Give borgere, der ikke i forvejen yder en frivillig indsats, mulighed for at være frivillige for en dag
 

Alle kan involvere sig og være med til at løfte dagen – nogle som arrangører, andre som aktive frivillige. Frivillig Fredag har sin egen hjemmeside www.frivilligfredag.dk hvor det er muligt at følge de aktiviteter omkring Frivillig Fredag.

 

 

AdresseKontakt

Skovgærdet 4

2840 Holte

Tlf: 45 89 00 56, mobil 20 84 11 56
Senest opdateret: 22. oktober 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Gå til Min Rude, og log ind

Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider