Færre børn giver behov for færre pladser

Legeplads med piger
I Rudersdal Kommune er børnetallet – lige som i resten af landet – faldende. På den baggrund sender Børne- og Skoleudvalget forslag i høring om, at en række daginstitutionspladser skal nedlægges fra maj 2013 til maj 2014.
16. august 2012
I alt drejer det sig om ca. 120 daginstitutionspladser, som skal findes gennem lukning og sammenlægning af fem børnehuse.

 

Børne- og Skoleudvalget har foreslået, at Natur- og Skovbørnehaven sammenlægges med Børnehuset Kastaniebakken, at børnehaven Sneglehuset sammenlægges med Dronninggård Børnehus, og at børnehaven Sommerfuglen lukkes. Samtidig omdannes Kastaniebakkens børnehaveafdeling til skovbørnehave.

 

”Vi står i en situation, hvor den store udfordring er at skabe sammenhæng mellem det antal pladser, vi har i daginstitutionerne og så det faldende børnetal. Det er aldrig rart at lukke børnehuse, men jeg mener, at vi har fundet frem til en fornuftig løsning, der imødekommer den overkapacitet, som faldet i børnetallet har skabt.”, siger aniel E. Hansen (V), formand for Børne- og Skoleudvalget.

 

Børne- og Skoleudvalgets forslag til sammenlægninger og lukninger vil nu blive sendt i høring hos de berørte forældrebestyrelser.

AdresseKontakt
Stationsvej 36
3460 Birkerød
Tlf: 46 11 43 09
Fax: 46 11 41 11
EAN: 5798008449819
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13

Udskrift fra www.rudersdal.dk - d. 19. maj 2013.

Ophavsretten tilhører Rudersdal Kommune.

Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.