Rudersdal Kommune har givet dispensation til omlægning af Vasevej for at forbedre trafiksikkerheden. Klageberettigede kan gøre indsigelse mod denne dispensation.
10. januar 2012
Rudersdal Kommune ønsker at omlægge Vasevej for at forbedre trafiksikkerheden, især for lette trafikanter - herunder cyklister. Vejomlægningen vil medføre ændringen på fem beskyttede naturområder. Således sløjfes et vandhul, nogle mosearealer inddrages til vej og regnvandsbassin og et overdrevsområde skal anvendes som arbejdsareal i anlægsfasen.
De berørte naturområder er alle beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, og deres tilstand må kun ændres, hvis der gives dispensation. Rudersdal Kommune har givet denne dispensation, som bl.a. indeholder bestemmelser om, at der skal etableres nye vandhuller og naturarealer som kompensation for den natur, der forsvinder.
» Se dispensationen og ansøgningen med kortbilag
Klagevejledning
Klagevejledning fremgår af dispensationen. Hvis du er klageberettiget og har indsigelser mod dispensationen, skal du sende dem til Rudersdal Kommune, Natur og Miljø, Øverødvej 2, 2840 Holte, eller tom@rudersdal.dk så de er os i hænde senest den 7. februar 2012.