Børnebibliotekerne og DR Ramasjang laver musikevent med børn

Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Vi elsker musik! I februar er det tid til at skrue op for lydstyrken, når det store musiktema huserer på børnebibliotekerne og deres fælles site, Palles Gavebod, og i DR Ramasjang.
27. januar 2012

Torsdag den 9. februar kl. 14.00 er der fællessang for alle børn. Sangen, der skal synges, er MGP-vinderen fra 2011 ”Tro på dig selv” af Chestnut Avenue. 

 

Så tag alle vennerne med på Hovedbiblioteket i Birkerød og syng med! Vi optager den lokale fællessang. Ramasjang Live viser fredag d. 2. marts et samplet sammendrag af videoer fra det ganske land.

Hvis du er med på fællessang, skal du få én af dine forældre til at underskrive en blanket, der gi'r biblioteket lov til at sende optagelsen
til Palles Gavebod og Ramasjang. Hent blanketten på Rudersdal Bibliotekerne eller på bibliotekernes hjemmeside.
Ha' blanketten med d. 9. februar.

 

Du kan også være med i karaokekonkurrencen, hvor du skal lave en musikvideo med Medinas ”Kun for mig” eller ”Party i Provinsen” med Hej Matematik. Musikvideoen uploader du til Palles Gavebod, og så vil et dommerpanel udvælge de bedste og mest fantasifulde videoer.

Præmien er et personligt møde med MGP-vinderen 2012 og mentoren/musikeren Bryan Rice.

 

Vi laver et (improviseret) lydstudie på Hovedbiblioteket i Birkerød onsdag d. 15. februar kl. 15.00-16.00, hvor du - sammen med vennerne - kan lave videoen. Vi hjælper dig med at få optaget karaoke-videoen.

 

Deadline for upload af musikvideoer er fredag den 24. februar kl. 24.00.

 

Husk også her at ha' den forældreunderskrevne blanket med på denne dag.

 

Glem ikke at se Live fra Ramasjang fredag d. 2. marts kl. 18.00, hvor der vises klip fra fællessang og karaokekonkurrencen.

Se mere her: www.pallesgavebod.dk/jegelskermusik

AdresseKontakt

Stationsvej 38

3460 Birkerød

Tlf: 46 11 57 00
EAN: 5798008449598
Senest opdateret: 22. maj 2012
Kontakt redaktør:
Abonnér på nyhedsbrevDel siden på FacebookPermanent link til siden - højreklik og vælg 'Kopier genvej'Læs opSend til en venUdskriv siden
Rudersdal Kommune Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 00 00 » » Åbningstider