3000 ville se kommandocentralen fra den kolde krig

Billede: Forsvarskommandoen-lille
Velbesøgt sensommer-weekend på Forsvarskommandoen i Vedbæk - 3000 kom forbi Danmarks tidligere svar på Pentagon
.
21. september 2012

I anledning af kulturfestivalen Golden Days, der i år havde 1950’erne og den kolde krig som tema, var det muligt at komme helt tæt på livet i Forsvarskommandoen i Vedbæk. Weekenden den 15. og 16. september bød på oplevelser for hele familien, da publikum med et autentisk adgangskort kunne bevæge sig  rundt i bunkeren og opleve stemningen ved at færdes tre etager under jorden. 

 

14 meget engagerede tidligere ansatte, der gennem en lang årrække havde deres gang i bunkeren, fortalte om dagligdagen under jorden. De var med til give en unik fornemmelse af, hvad det ville sige at være med til at beskytte Danmarks grænser. Der var også muligt at besøge "8-tallet", der indtil 2006 husede Forsvarskommandoen – den fælleskommandomyndighed for Forsvarsstaben, Hærkommandoen, Søværnskommandoen og Flyverkommandoen. Publikum kunne bevæge sig rundt i de hemmelige gange og besøge Forsvarschefens kontor, det aflytningssikrede møderum og krisestyringscentret. I kommunikationscentret viste Freja Ejendomme og Kongeegen de fremtidige planer for området.

 

Mange tidligere ansatte havde brugt lejligheden til at gense og vise familien deres tidligere meget lukkede arbejdsplads frem, og benyttede samtidig muligheden for at fortælle mange gode anekdoter og historier, der var med til at give alle en fantastisk oplevelse. Weekenden var en unik rejse tilbage i tiden.

 

Arrangementet blev til i samarbejde med Kultur, Vej, Rudersdal Bibliotekerne, Rudersdal Museer og Reprise Teatret.

AdresseKontakt

Kulturcenter Mariehøj

Øverødvej 246 B
1. sal (rød indgang)
2840 Holte

Tlf: 46 11 56 00
Fax: 46 11 56 01
EAN: 5798008449918
Åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 10-13

Udskrift fra www.rudersdal.dk - d. 21. maj 2013.

Ophavsretten tilhører Rudersdal Kommune.

Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.